For nogle uger siden kom jeg forbi Strobel Vin i Beder ved Århus og købte blandt andet et par flasker
- Domaine de la Mordorée, AOC Lirac, La Reine des Bois 2005
Efter at have smagt vinen, har jeg været nødt til at købe flere. Først og fremmest til kælderen, men dog også lige en enkelt flaske til her-og-nu brug.
Domaine de la Mordorée er grundlagt mellem 1986 og 1989 af brødrene Christophe og Christian Delorme med hovedkvarter i byen Tavel og udgangspunkt i 1,5 ha. marker i Lirac. Siden har brødrene tilkøbt jord og driver nu 60 ha. vinmarker fordelt på 38 lokaliteter i 8 distrikter herunder 4 forskellige parceller (La Crau, La Nerthe, Cabrières og Le Bois de la Ville) i AOC Châteauneuf. Jorden drives uden brug af sprøjtemidler, mens man ifølge Niels Lillelund (Rhône vinene) i visse situationer har benyttet sig af kunstvanding, hvilket strider mod gældende regler.
Aftenens vin er produceret på lige dele Grenache, Syrah og Mourvedre fra 22 ha. marker beplantet med små 40 år gamle stokke. Der er høstet til et udbytte på 30 hl. pr. ha. Klaserne er efterfølgende afstilkede og druerne udsat for maceration i 30 dage ved maksimalt 34° C. Efter endt vinifikation har vinen lagret i et uoplyst tidsrum på en blanding af nye fade, ældre foudres og ståltanke.
Udseende: Klar, dyb purpurrød med rødviolette reflekser.
Duft: Fra første færd markant og over 30 minutter stigende til kraftig med brombær, blåbær og kaffe kombineret med peber og et mineralsk islæt.
Smag: Intens - nærmest eksplosiv - med fed bærfylde, flydende semisød lakrids, lauerbær, tobak og solide men silkebløde tanniner.
Konklusion: Kompleks og stor på grænsen til det exorbitante og med en forrygende struktur. Vinen kan, som det fremgår, fint drikkes nu, men vil helt sikkert vinde yderligere ved nogle (2-5) års ekstra lagring. Købt hos Strobel Vin til kr. 170,- hvilket jeg vurderer som meget fordelagtigt.
Lørdag aften bød bl.a. på en flaske
- Clos du Caillou, CdR Village, Les Quartz 2005
Vinen er produceret på Domaine le Clos du Caillou, der er beliggende ved landsbyen Couthézon i den østlige udkant af Châteauneuf-du-Papes.
Vinbruget drives af Sylvie Vacheron, der er 2. generation på stedet, og enke efter at hendes mand Jean-Denis Vacheron omkom ved en trafikulykke i 2002.
Domænet råder over 8 ha. jord i AOC Châteauneuf-du-Pape og yderligere 44 ha. fordelt på AOC Côtes-du-Rhône og CdR Village.
Fortællingen vil desuden vide, at hovedparten af jorden netop ikke kom med i Châteauneuf-du-Pape appellationen i 1936 som en konsekvens af, at den daværende ejer modsatte sig besøg af den ekspertgruppe, der forestod afgrænsningsarbejdet.
Lørdagens vin er produceret på et blend af 85 % Grenache og 15 % Syrah høstet med håndkraft til et udbytte på ca. 30 hl. pr. ha.
Efter plukningen har druerne undergået kold maceration i trækar i 31 dage under daglig pigeage og efter endt vinifikation lagret henholdsvis 10 mdr. på tank og 6 mdr. på foudres for så vidt angår Grenachen mens Syrahvinen har tilbragt tiden på barriques af uoplyst alder.
Udseende: Klar, dyb purpurrød - lige på grænsen til rødviolet.
Duft: I begyndelsen let med brombær, rust og ymer/valle. Siden efter + 20 min. tiltagende kraftig med sorte bær, viol og toffie.
Smag: Kraftig med intens frugt, høj syre og ligeledes kraftige, let adstringerende tanniner samt en lang mineralsk finish. Efter + 30 min. viger tanninernes tørhed til fordel for yderligere niveauer af sødmefuld kirsebær/solbær-associerende frugt.
Konklusion: Stor vin med fylde og dybde, der dog formentlig endnu ikke har udfoldet sit fulde potentiale.
Købt hos Vinspecialisten, Silkeborg for kr. 169,- hvilket er fundet, da vinen ubesværet tangerer niveauet på adskillige ‘neuffer’ på den forkerte (dvs. sjove) side af kr. 200,-.
Vinen lørdag aften var en flaske
- Delas Frères, CdR AOC, Granite de Grange 2007
Delas Frères er et negociantfirma, der med udgangspunkt i hovedsædet i landsbyen Saint Jean de Muzols ca. 20 km. nord for Valence producerer vine fra en lang række appellationer i såvel den nordlige- som den sydelige del af Rhônedalen.
Virksomheden er grundlagt tilbage i 1836, og har siden skiftet ejere flere gange frem til overtagelsen ved Champagnehuset Louis Roederer i 1993.
I dag produceres Delas vine af et team af vinmagere under ledelse af ønologen Jacques Grange, som da også har lagt navn til denne aftens vin.
Granite de Grange er fremstillet og aftappet i samarbejde med den danske vinimportør H. J. Hansen, hvis indkøbsdirektør Lars Bo Henriksen angiveligt skulle have fostret idéen til vinen.
Fremstillingen er omgivet med en del hemmelighedskræmmeri. Det er således ikke muligt at finde oplysninger om druernes præcise oprindelsessted eller om hvilket mix. af druesorter der indgår i vinen.
Det særlige ved vinen skal imidlertid ifølge H. J. Hansen søges i den anvendte gær. Gæren anvendt til vinen oplyses således at være hentet fra en af Delas mest fornemme marker og efterfølgende ekstraheret og opformeret hos Prahl Biolab i Græsted, DK.
Idéen er således at vinificere druer af jævn god kvalitet med gær fra særlig fordelagtige stammer, da gæren tillægges en særdeles stor indflydelse på såvel stilen og kvaliteten af den færdige vin.
Hvordan er så vinen?
Udseende: Klar, middeldyb purpurrød.
Duft: Umiddelbar og ret kraftig med brombær, hindbær, kirsebær, ymer og en smule hvid peber.
Smag: Middelkraftig/kraftig med ren frugt, en vis mineralitet, god syre, middelkraftige men fuldmodne tanniner og en lakridset finish. Efter + 60 min. i glasset tiltagende svedsket fylde og et ligeledes tiltagende element af fed sød lakrids.
Konklusion: Vinen er en regulær behagelighed, karakteriseret ved en god fylde og kompleksitet og en fin balance. Helt uden skarpe kanter.
Købt hos Vinspecialisten, Silkeborg for kr. 99,- hvilket er ok. Vinen har imidlertid været massivt eksponeret og kommenteret i en grad jeg ikke forstår. Granite de Grange skuffer ikke - men der er altså ikke tale om verdens 8. vidunder.
Med klar forårssol og termometret lige netop på den gode side af 18° blev det til en flaske
- Château des Estanilles, AOC Faugères, Rosé M 2006
Château des Estanilles er beliggende nær landsbyen Lenthéric ca. 5 km. sydvest for byen Faugères. Vinbruget er etableret af den vinmæssigt autodidakte Michel Louison (uddannet elektriker) i 1976.
Domænet består af godt 35 ha. skiferdominerede marker, hvoraf to af de indgående parceller “Estagnols” og “Fontanilles” via en sammenskrivning har lagt navn til châteauet.
Siden 1999 har Louisons datter Sophie, der er uddannet ønolog, bistået med produktionen, som hun nu gradvist er ved at overtage i et glidende generations- skifte.
Estanilles rosé M er fremstillet på 100 % Mourvèdre, der efter at være blevet høstet med håndkraft har undergået maceration i 6 timer. Siden er vinen fermenteret og efterfølgende lagret på nye egefade i 12 måneder.
Udseende: Klar, lys/middeldyb rubinrød med et let violet stik.
Duft: Umiddelbar og ret kraftig med jordbærsødme og hindbær samt elementer af roser og laurbær, som efter + 60 min. suppleres af sød lakrids.
Smag: Kraftig med dyb koncentreret frugt i flot forening med en solid mineralitet (flint/jern), en smule restsødme og en frisk men ikke overstyret syre.
Konklusion: Det kan godt være, at “Rosé M’s” farve kan forlede en og anden til at associerer til en “hawaiiskjorte-og-korte-bukser-her-får-vi-lige-et-glas-et-eller-andet-mens-grillen-bliver-varm-agtig vin. Men det er så kun farven.
Her er vi nemlig laaangt over niveauet for terrassevin. Ja faktisk klart oppe i kategorien ‘Serious Shit’.
Château des Estanilles Rosé M udviser - trods eksorbitante 15 % alkohol - en usædvanlig dybde, kraft og balance, der decideret kalder på mad.
Vinen er købt hos Piaf Vinhandel, Silkeborg for kr. 150,- hvilket jeg ingen indvendinger har til.
Desværre hører vinen ikke til i standardsortimentet, men spørg dig for hvis du har fået blod på tanden.
Denne weekend bød på et par af Philippe Gimels vine, hhv. en flaske
- Saint Jean du Barroux, Ventoux AOC, Blanc 2004
og en flaske
- Saint Jean du Barroux, Ventoux AOC, Oligocène 2004
Vinene er købt i forbindelse med en smagning hos A Vinstouw ved Herning først på ugen. Smagningens tema var økovin og økosvin, og havde Philippe Gimel og hans vine som aftenens hovedattraktion.
Smagningen foregik under uformelle former, og der var rigelig lejlighed til at tale med Gimel, som viste sig at være særdeles venlig, imødekommende, engageret og - lykkeligvis - engelsktalende.
Du kan læse lidt mere om Gimel og hans domæne i mit indlæg af 3. januar i år.
Om vinene
Førstnævte hvide er produceret på et ligeligt mix af hhv. Grenache Blanc, Bourboulenc og Clairette. Der er høstet med håndkraft til et udbytte på kun 25 hl. pr. ha. fra vinstokke med 25 år på bagen. Efter plukningen er druerne transporteret til kælderen i små kasser og løbende presset på en ældre traditionel vertikal kurvepresse.
Der er vinificeret udelukkende ved den naturligt forekommende gær og uden brug af enzymer og anden tilsvarende tilsætning.
Efter endt vinifikation har vinen lagret i 12 måneder frem til aftapningen den 19. september 2005. For Grenachens vedkommende er lagringen foregået på emalierede tanke, mens de øvrige to sorters har været sat på 5 års egefade købt hos Beaucastel, som Gimel tidligere har arbejdet for.
Udseende: Klar, dyb grågul (som fuldmoden hvede) med nogen udfældning af vinsten.
Duft: Umiddelbar let med en smule honningagtig sødme. Efter + 30 min. og frem kraftig tiltagende med dybere sødme (botrytis), abrikos, anis, kirsebær og en ganske let oxideret sherry-tone.
Smag: Kraftig med fyldig frugt (æblesyrlig/pæresødme), anis samt en nærmest olieret fedme op mod en solid syre.
Konklusion: Hold da op! En virkelig flot vin, der på meget overbevisende vis kombinerer stor koncentration, kompleksitet og 14,5 % alkohol med en særdeles kraftig men smukt integreret syre.
Vinen forhandles mig bekendt endnu udelukkende gennem A Vinstouw, Herning, Piaf Vinhandel, Silkeborg og Brdr. D, Frederiksberg til priser omkring kr. 150,- pr. flaske. Det mener jeg er billigt.
Og så til den røde
Oligocène 04 er produceret på 75 % Grenache, 15 % Syrah, 5 % Carignan og 5 % Cinsault fra 25 år gamle stokke. Der er høstet med håndkraft ad fire omgange i takt med druernes optimale modning og til et udbytte på små 25 hl. pr. ha.
Efter høsten er druerne transportert til kælderen i små kasser, afstilket 100 % og fermenteret på cementtanke med daglig overpumpning af “hatten”. Efter endt vinifikation er vinen lagret i to år - heraf 75 % på cementtanke, 20 % i emalierede tanke og de resterende 5 % på 10 år gamle egefade.
Udseende: Klar, middeldyb/dyb purpurrød.
Duft: I begyndelsen tilbageholdende men efter + 15 min. og frem kraftigt tiltagende med kirsebær, blomme/rosin, et amaroneagtigt touch og en mineralsk komponent som minder mig om regnvåd cement (ja, jeg kan godt selv høre det lyder noget funky).
Smag: Særdeles tæt frugt med blomme/rosin, kirsebær/kirsh, lakrids og sort peber samt en god syre, meget kraftige men fuldmodne tanniner og en lang mineralsk domineret finish.
Konklusion: Superkoncentreret og flot balanceret vin, som jeg kun vanskeligt kan forbinde med Côtes de Ventoux - velsagtens kun fordi antallet af producenter med Gimels ambitionsniveau stadig er beskedent på de kanter.
Vinen forhandles som den ovenfor nævnte hvide ligeledes af A Vinstouw, Herning, Piaf Vinhandel, Silkeborg og Brdr. D, Frederiksberg til priser omkring kr. 150,- pr. flaske. Og også her finder jeg prisen særdeles attraktiv.
Med en lille forsinkelse lige et par ord om vinen fra i onsdags, som var en flaske
- Weinmanufaktur Krems, Blauer Zweigelt 2007, Qualitätswein, trocken
Fra mit indlæg om årgang 2006 gentager jeg:
Vinen er fremstillet af Østrigs største vinhus Winzer Krems, der har hovedkontor i byen Krems - ca. 70 km. vest for Wien. Her produceres vin på håndplukkede druer fra pt. 1338 kontrakttilknyttede leverandører med sammenlagt 990 ha. vinmarker.
Aftenens vin er produceret på 100 % Blauer Zweigelt, som er en krydsning mellem sorterne Blaufränkisch og St.Laurent. Druen blev fremavlet tilbage i 1922 af Friedrich Zweigelt - daværende leder af “Den Østrigske Forbundsforsøgs- anstalt for Vin- og Frugtavl” i Klosterneuburg nord for Wien.
Friedrich Zweigelt kan have været en ydmyg mand. I hvertfald navngav han selv sin frembringelse “Rotburger”, som var benævnelsen indtil man i 1975 - 11 år efter hans død - valgte at udskifte navnet med Zweigelts eget, som en hæder af ham post mortem.
Udseende: Klar, lige knapt middeldyb, purpurrød.
Duft: Umiddelbar, ret kraftig med røn, læder og brændenælde. Efter + 20 min. optræder udvikles desuden en let kirsebær sødme.
Smag: Middelkraftig og i begyndelsen noget tør, med en livlig syre og særdeles glatte tanniner. Efter +30 min. tiltagende sødme.
Konklusion: Frisk, ren og karakterfuld vin hvis syre bidrager til oplevelsen af lethed og en vis elegance. Købt i Netto til kr. 55,- pr. flaske hvilket er helt ok.
