‘
Lørdag aften bød på en serie vine fra Ventoux-producenten Philippe Gimel.
Det drejede sig om
- Saint Jean du Barroux, AOC Ventoux blanc, 2007 (SJB blanc)
- Saint Jean du Barroux, AOC Ventoux, Oligocéne 2005 (SJB No 3)
- Saint Jean du Barroux, AOC Ventoux, No. 5 2006 (SJB No 5)
‘
‘
Vinene er hjembragt efter et besøg hos Philippe Gimel for et par uger siden, hvor vi var inviteret til at høre om hans projekt, og hvor vi havde lejlighed til at se hans marker og noget ydmyge produktionsfaciliteter i lejede lokaler.
Det blev til et fascinerende besøg, som efterlod et klart indtryk af en imødekommende, energisk, entusiastisk og kompromisløs mand med en klar vision.
En vision som udspringer af Gimels forestilling om kvalitet, der indebærer at hans nøje udvalgte terroir skal kunne udtrykke sig selv.
Visionen indebærer, at kilden til vinens kvalitet skal findes i de unikke betingelser, der er for druerne at modne under lige netop her. Ikke i udefra kommende elementer så som kunstgødning, kemi eller fremmede gærkulturer.
Nøglen til kvaliteten ligger således i vinstokkenes sundhed, som udspringer af lokalitetens geologi, vandet, mulighederne for drænage og i mistralens tørrende og kølende effekt samt den balance vinstokkene trives i under den biodiversitet, der findes netop på dette sted.
Du kan læse lidt mere om Philippe Gimel, hans vine og hans domæne i mine indlæg af 3. januar 2009 henholdsvis 8. marts 2009.
‘
‘
Men nu til vinene:
‘Saint Jean du Barroux, blanc 2007′ er produceret på lige dele Grenache blanc, Bourboulenc og Clairette. Der er høstet med håndkraft til et udbytte på 20 hl./ha. fra 30 år gamle vinstokke plantet med en tæthed på 3.788 stk./ha.
Efter plukning er druerne transporteret i små kasser og har efterfølgende undergået en let presning i en traditionel vertikal kurvepresse.
Mosten er fermenteret på naturlig tilstedeværende gær og som nævnt uden nogen former for tilsætninger. Fermenteringen er for 3/4 af mostens vedkommende foregået på emaljerede ståltanke og for den sidste 1/4 vedkommende på 15 år gamle egefade.
Efter endt vinifikation har vinen lagret i tanke i 11 mdr. før aftapningen den 19. september 2008.
Udseende: Klar, middel dyb strågul.
Duft: I begyndelsen let med elementer af smør, en smule toffie og grannåle. I de næste timer tiltagende i styrke og sødme, nu med indtryk spændende fra honningmelon/papaya over citrus til mynte/spearmint og en smule fennikel.
Dag 2: Fortsat præget af noter af smør, honningmelon, citrus og fennikel men nu også en smule kvæde og uden mindste tegn på træthed eller oxidation.
Smag: Kraftig og i begyndelsen ret tør med gran/enebær omsluttet af en betydelig fedme under moderat syre og en god mineralitet, der fortsætter ud i den nydelige lange finish.
Dag 2: Stadig nærmest olieagtig fed med kvæde/enebær og en lang mineralsk eftersmag.
Konklusion: En flot vin som er præget af en fedme og kompleksitet, jeg sjældent har oplevet i hvide Rhônevine udenfor Chateauneuf. På sit nuværende udviklingstrin forekommer vinen iøvrigt smukkere og federe (på grænsen til det dekadente) ved 14º end ved 8-10º C.
Pris € 20,- hos Gimel, hvilket er en rigtig god pris.
‘
‘
‘Saint Jean du Barroux, Oligocéne 2005′ er produceret på 75 % Grenache, 15 % Syrah, 5 % Carignan og 5 % Cinsault fra 30 år gamle vinstokke. Der er høstet med håndkraft ad flere omgange i takt med druernes optimale modning og til et udbytte på 20 hl./ha.
Efter høsten er druerne transporteret til kælderen i små kasser, afstilket 100 %, let presset og fermenteret på cementtanke med 12 dages maceration og daglig overpumpning af “hatten”. Efter endt vinifikation er vinen lagret i 18 mdr. på cementtanke frem til aftapningen på den 4. maj 2007.
Udseende: Klar, middel dyb/dyb rubinrød med en violet kerne.
Duft: Umiddelbar kraftig med sorte kirsebær og colavingummi. Efter + 120 min. suppleres de frugtige elementer med indtryk af tobak og sort krudt.
Dag 2: Stadig præget af sorte fuldmodne kirsebær/moreller og en smule tobak.
Smag: Kraftig med god syre og kraftfulde let adstringerende tanniner og en lang engelsk lakridset finish. Efter + 60 min. bløder tanninerne op og viger pladsen for sød/syrlige kirsebær, kirsch og efterlader en følelse af sort velour i munden.
Dag 2: Stort set uforandret præget af fuldmoden frugt og et godt syreniveau.
Konklusion: Superkoncentreret og flot balanceret vin, der transformeres fra rå til at være noget nær en pleaser, når først ilten har fået lov til at gøre sin virkning en times tid på en bredbundet karaffel.
Pris: € 15 hos Gimel, hvilket er endog meget fordelagtigt.
‘
‘
‘Saint Jean du Barroux, No 5 2006′ er produceret på 85 % Grenache, 15 % Syrah fra 30 år gamle stokke. Der er høstet med håndkraft ad flere omgange i takt med druernes optimale modning og til et udbytte på kun 15 hl./ha. Efter høsten er druerne transporteret til kælderen i små kasser, afstilket 100 %, let presset og fermenteret på cementtanke med 18 dages maceration og daglig overpumpning af “hatten”.
Fermenteringen er iøvrigt foregået med tilsætning af de af stilkene (75 %), der havde opnået fornøden modenhed til at kunne tilføre mosten et tilskud af modne tanniner. Efter endt vinifikation er vinen lagret på cementtanke i 3 år frem til aftapningen den 8. september 2009.
Udseende: Klar, middel dyb/dyb (marginalt dybere end SJB, Oligocéne) purpurrød.
Duft: Først ret tilbageholdende med et animalsk anstrøg (uparfumeret sæbe og læder), sorte oliven og en smule lakrids. Siden efter + 60 min. kraftigt tiltagende med garrique, tobak, dyb brombærjuice og en smule peber.
Dag 2: Kraftig domineret af indtryk af oliven, læder og brombær.
Smag: Først tæt domineret af syre, noget adstringerende tanniner og en lang tør eftersmag. Efter + 60 min. viger tanninerne langsomt til fordel for let søde sorte bær, salmiak lakrids og et anstrøg af tjære.
Dag 2: Sort frugt, lakrids og tjære og nu en smule alkoholisk overstyret.
Konklusion: En maskulin og superkoncentreret mad-vin i smuk balance. Vinen er dejlig nu, men vil bestemt også kunne nydes til endnu ufødte køer, da den stadig er år fra at yde sit allerbedste.
Pris: € 25 hos Gimel, hvilket er fordelagtigt nu, men som med yderligere modning, vil vise sig at være decideret billig.
Efterskrift: Jeg kan sige det kort - Det er let at føle sympati for manden. Det er let at føle sympati for hans projekt og hans filosofi. Men vinene taler for sig selv og kan sagtens stå alene, da de har deres egen unikke stil og høje kvalitet. Jeg ser derfor frem til at følge Philippe Gimel og hans kommende årgang.
1. september 2010
Jeg har netop erfaret, at Robert Parker har tildelt “SJB No 5″, 2006 (der i øvrigt fremover vil bære cuvée-navnet “Le Pierre Noire”) 94 gyldne point - og der skal da i den anledning lyde et stort tillykke herfra til Philippe.
En af fredagens vine var en flaske
- Joseph Cattin, Alsace Grand Cru Gewurztraminer, Hatschbourg 2007
Vinen er produceret af Vinhuset Joseph Cattin, der er et familiebrug med små 300 års vinproduktion bag sig i Voegtlinshoffen i Alsace, hvortil familien kom fra Schweiz omkring det herrens år 1720.
Man producerer et fuldt sortiment af klassiske Alsace vine fra 50 ha. marker fordelt på et en række parceller beliggende 200-400 meter o.h. for foden af bjergkæden Vogeserne.
Aftenens vin er produceret på 100 % Gewurztraminer fra Grand Cru marken Hatschbourg. Der er høstet med håndkraft og efter endt forgæring lagret i store næsten 100 år gamle trætanke i uoplyst tidsrum.
Udseende: Klar, lys gylden.
Duft: Umiddelbar kraftig med pære/ananas , let hyldeblomst og et let urteagtigt element i retningen af frisk laurbær.
Smag: I første splitsekund føles vinen let i munden domineret af indtryk af honning og en mild syre, for siden snart efter at tage til i styrke og fedme med elementer af honningcoated anis og mangojuice og et mineralsk islæt, der følger ud i den meget lange eftersmag.
Konklusion: NICE! Kraftfuld, kompleks og fuldfed - uden på noget tidspunkt (trods af en del restsukker) at blive tung eller plump. Der må ganske enkelt være tale om ren englesved - i det omfang engle da kan tænkes at afsondre noget som helst…
Købt hos Holte Vinlager, Århus for kr. 100,- ved køb af 6 flasker, hvilket er 69,- under normalprisen og et rigtig, rigtig godt køb.
Denne weekend bød på et par af Philippe Gimels vine, hhv. en flaske
- Saint Jean du Barroux, Ventoux AOC, Blanc 2004
og en flaske
- Saint Jean du Barroux, Ventoux AOC, Oligocène 2004
Vinene er købt i forbindelse med en smagning hos A Vinstouw ved Herning først på ugen. Smagningens tema var økovin og økosvin, og havde Philippe Gimel og hans vine som aftenens hovedattraktion.
Smagningen foregik under uformelle former, og der var rigelig lejlighed til at tale med Gimel, som viste sig at være særdeles venlig, imødekommende, engageret og - lykkeligvis - engelsktalende.
Du kan læse lidt mere om Gimel og hans domæne i mit indlæg af 3. januar i år.
Om vinene
Førstnævte hvide er produceret på et ligeligt mix af hhv. Grenache Blanc, Bourboulenc og Clairette. Der er høstet med håndkraft til et udbytte på kun 25 hl. pr. ha. fra vinstokke med 25 år på bagen. Efter plukningen er druerne transporteret til kælderen i små kasser og løbende presset på en ældre traditionel vertikal kurvepresse.
Der er vinificeret udelukkende ved den naturligt forekommende gær og uden brug af enzymer og anden tilsvarende tilsætning.
Efter endt vinifikation har vinen lagret i 12 måneder frem til aftapningen den 19. september 2005. For Grenachens vedkommende er lagringen foregået på emalierede tanke, mens de øvrige to sorters har været sat på 5 års egefade købt hos Beaucastel, som Gimel tidligere har arbejdet for.
Udseende: Klar, dyb grågul (som fuldmoden hvede) med nogen udfældning af vinsten.
Duft: Umiddelbar let med en smule honningagtig sødme. Efter + 30 min. og frem kraftig tiltagende med dybere sødme (botrytis), abrikos, anis, kirsebær og en ganske let oxideret sherry-tone.
Smag: Kraftig med fyldig frugt (æblesyrlig/pæresødme), anis samt en nærmest olieret fedme op mod en solid syre.
Konklusion: Hold da op! En virkelig flot vin, der på meget overbevisende vis kombinerer stor koncentration, kompleksitet og 14,5 % alkohol med en særdeles kraftig men smukt integreret syre.
Vinen forhandles mig bekendt endnu udelukkende gennem A Vinstouw, Herning, Piaf Vinhandel, Silkeborg og Brdr. D, Frederiksberg til priser omkring kr. 150,- pr. flaske. Det mener jeg er billigt.
Og så til den røde
Oligocène 04 er produceret på 75 % Grenache, 15 % Syrah, 5 % Carignan og 5 % Cinsault fra 25 år gamle stokke. Der er høstet med håndkraft ad fire omgange i takt med druernes optimale modning og til et udbytte på små 25 hl. pr. ha.
Efter høsten er druerne transportert til kælderen i små kasser, afstilket 100 % og fermenteret på cementtanke med daglig overpumpning af “hatten”. Efter endt vinifikation er vinen lagret i to år - heraf 75 % på cementtanke, 20 % i emalierede tanke og de resterende 5 % på 10 år gamle egefade.
Udseende: Klar, middeldyb/dyb purpurrød.
Duft: I begyndelsen tilbageholdende men efter + 15 min. og frem kraftigt tiltagende med kirsebær, blomme/rosin, et amaroneagtigt touch og en mineralsk komponent som minder mig om regnvåd cement (ja, jeg kan godt selv høre det lyder noget funky).
Smag: Særdeles tæt frugt med blomme/rosin, kirsebær/kirsh, lakrids og sort peber samt en god syre, meget kraftige men fuldmodne tanniner og en lang mineralsk domineret finish.
Konklusion: Superkoncentreret og flot balanceret vin, som jeg kun vanskeligt kan forbinde med Côtes de Ventoux - velsagtens kun fordi antallet af producenter med Gimels ambitionsniveau stadig er beskedent på de kanter.
Vinen forhandles som den ovenfor nævnte hvide ligeledes af A Vinstouw, Herning, Piaf Vinhandel, Silkeborg og Brdr. D, Frederiksberg til priser omkring kr. 150,- pr. flaske. Og også her finder jeg prisen særdeles attraktiv.
Vinen fredag aften var hvid. En flaske
- Frescobaldi, Castello di Pomino Bianco DOC, 2006
Vinen er produceret af vinimperiet Marchesi de’ Frescobaldi, som kontrollerer ca. 5000 ha. jord, heraf godt 1200 ha. vinmarker, fordelt på 9 toscanske vingårde. En af disse gårde er Castello di Pomino, som er beliggende i dalene af den toscanske del af bjergkæden Appenninerne godt 30 km. øst for Firenze. Med sine 108 ha. vinmarker gør Castello di Pomino huset Frescobaldi til den den suverent største jordbesidder i Pomino.
Aftens vin er produceret på hovedsagelig Chardonnay and Pinot Bianco samt et mindre kvantum “andre” druer, fra gennemsnitligt 20 år gamle stokke tilplantet med 5000 stokke pr. ha. Der er høstet med håndkraft med et udbytte på 50 hl. pr. ha. og efterfølgende fermenteret uden skindkontakt i 21 dage - først på ståltank og siden i barriques. Efter endt vinifikation har vinen lagret - ligeledes på hhv. ståltank og i barriques - i et uoplyst tidsrum.
Udseende: Klar, lys strågul.
Duft: Umiddelbar, let med et flygtigt præg af gær, der dog hurtigt forsvinder til fordel for elementer af citrus, kvæde/pære samt en smule nyslået græs. Efter + 30 min. let stigende sødme og et anstrøg af anis.
Smag: Middelfyldig, tør med let frugt, et mineralsk præg kombineret med god syre og en ret lang mineralsk finish. Efter + 30 min. tiltagende fylde samt noter af icemint og anis.
Konklusion: Ren, rank, og elegant madvin i den lettere/middelfyldige ende af spektret. Købt hos Vinspecialisten, Århus V for kr. 65,- mod normalt 110,-.
Castello di Pominos bianco er en god vin og et anbefalelsesværdigt køb. Jeg ville dog helt sikkert have følt mig let til moderat snydt, hvis jeg havde givet efter for den elegante flaskes besnærende - nærmest mondæne - look, og havde betalt normalprisen.
Som akkompagnement til en dampet sandart fra silkeborgsøerne fik vi en flaske
- Domaine Leon Barral Blanc, Vin de Pays de l’Herault 2003
I forlængelse af mit indlæg fra den 2. december 2007 gentager jeg om producenten:
Domænet er et familiebrug på små 25 ha. beliggende nær byen Lentheric - centralt i enklaven Faugères i Languedoc.
Domaine Leon Barral har siden 1993 været drevet af Didier Barral, hvis farfar har lagt navn til stedet.
Didier er kendt for at gå egne veje, såvel på marken som i kælderen, og han er erklæret modstander af kunstgødning, herbi- og insekticider. Som følge heraf får kvæget lov til at græsse mellem vinstokkene året igennem, afbrudt af tidvise nedpløjninger af græs og kolort.
Didier Barral mener, at tidens vinbønder i jagten på højere udbytter for længst har sat deres grundlæggende viden om jordens biologi over styr, og han er citeret for det standpunkt, at mennesket i længden kun kan arbejde succesfuldt med naturen - og aldrig mod den.
Aftenens vin er domænets eneste hvidvin, fremstillet på 80 % mix. af Terret Gris og - Blanc fra 90 årige stokke og de resterende 20 % fordelt på druerne Viognier og Roussane - alle høstet med håndkraft.
Der er høstet med et gennemsnitligt udbytte på sølle 15 hl./ha., fermenteret i cementkar på naturgær efterfulgt af melolaktisk gæring på egefade, hvoraf 1/3 har været nye og de resterende 2/3 med et eller to år på bagen.
Vinen fremstår ufiltreret (og som billedet afslører - ikke helt klar) og uden tilsætning af konserverende svovl.
Så skulle der med ovenståeden være slået fast, at Didier er kompromisløs og insisterende i at gå egne veje - og hvad gør det så for vinen?
Udseende: En smule uklar (skyet - trods meget omhyggelig dekantering), kraftig grågul med gyldne reflekser.
Duft: Umiddelbar, kraftig med noter af æble/calvados, carambole (stjernefrugt), lavendel/honning og en smule danalim.
Smag: Middelkraftig/kraftig og syrerig med fyldig frugt - ligeledes i retningen af carambole - supleret med citrus, en smule rørsukker og afsluttende i en lang mineralsk eftersmag.
Konklusion: Hold kæft hvor er det en mærkelig vin! Ganske enkelt uden for kategori, men med uomtvistelige kvaliteter. Som en fyldig Chardonnay tilsat et skvæt Fino Sherry og en anelse Calvados.
Det eneste der ikke virker helt overbevisende - er et ganske svagt oxideret præg, der aldrig helt slipper vinen, og som muligvis kan henføres til fravalget af svovl.
Vinen er købt hos Piaf Vinhandel i Silkeborg for kr. 137,- hvilket modsvarer oplevelsen - uanset om man så kan lide vinen eller ej.
Mandag aften var der fisk på bordet, og hertil en flaske
- Chaume-Arnaud, CdR Villages Vinsobres 2006, La Cadène
Domaine EARL Chaume Arnaud ejes og drives af ægteparret Philippe Chaume og Valérie Chaume−Arnaud, og er beliggende i Vinsobres få km. sydvest for Nyons - på D94, der forbinder Nyons og Orange langs med floden Eygues.
Valérie, der er uddannet ved vin-universitetet i Suze-la-Rousse, arvede domainet efter sine forældre i 1999, efter at hun i nogle år havde lejet 5 ha. marker af dem og her startet egen produktion. Hun og hendes mand råder nu over i alt 37 ha. jord fordelt på kommunerne Vinsobres, Saint Maurice samt Massif d’Uchaux.
Hos Domaine Chaume-Arnaud høstes der udelukkende pr. håndkraft hvorefter druerne håndsorteres, afstilkes og vinificeres uden brug af tilsat gær.
Der forgæres og lagres på cement- og ståltanke, ligesom hele produktionen er på vej mod biodynamisk drift.
“La Cadène” er produceret på 50 % Marsanne og 50 % Viognier og lagret på cementtanke før aftapningen. Vinen er ufiltreret.
Udseende: Klar, middeldyb grågul.
Duft: Umiddelbar kraftig med citrus (citron), abrikos og pære. Efter + 30 min. optræder desuden lette urteagtige noter.
Smag: Særdeles kraftig, ren og mineralsk præget frugt suppleret med anis i den meeeget lange eftersmag. Næsten olieagtig fed i munden.
Konklusion: Total opulent og suverænt den bedste hvide rhonevin jeg til dato har fået uden for Chateauneuf. Er man i tvivl om, hvad begrebet fedme dækker over i en hvidvin, giver “La Cadène” svaret.
Købt gennem Rhoneklubben i Silkeborg til kr. 90 pr. flaske, hvilket er et fund.
