Allegrini
marts 19th, 2006 by Rolf
Det var en flaske
- Allegrini, Recioto della Valpolicella Classico D.O.C. 2001
Vinhuset Allegrini er en af Vapolicellas ældste. Huset, der kan føres tilbage til det 17. århundrede, er et af områdets højest estimerede, og aftenens vin er opkaldt i respekt for Giovanni Allegrini, der er far til det nuværende overhoved af butikken.
Huset producerer et bredt sortiment af områdets vine, og er særlig kendt for sin Amarone i moderne poleret barrique-lagret stil, som såvel lokalt som globalt vækker enten begejstring eller mishag, afhængig af præference.
Recioto vine er et af verdens små mirakler. En sød rødvin lavet på delvist tørrede druer - som ved Amarone - men hvor gæring stoppes, før gæren har nået, at omsætte al sukkeret til alkohol. Processen skaber derved søde men ikke-vamle smagsnoter, der ikke minder om nogen anden vin.
Allegrinis Recioto er produceret på 75% Corvina, 20% Rondinella og 5% Molinare fra 26 år gamle vinstokke. Høstudbyttet er reduceret til 27 hl. pr. hektar for at give max. koncentration. Efter 130 dages tørring og efterfølgende vinificering, er vinen lagret på gamle franske fade (ingen nye små barriques her) i 14 mdr. efterfulgt af 11 mdr. på flaske før salg.
Udseende: klar, middeldyb, rubinrød.
Duft: i starten tilbageholdende, med en let kemisk duft/lugt - nærmest som lim. Efter ca. 25 min. ændrer duften (heldigvis) fuldstændig karakter. Brombær, rosiner og puddersukker i rå mængder, med et let syrligt anstrøg af kløver eller skovsyre. Udviklingen fortsætter selv efter en time med stadig nye facetter.
Smag: ren og svedsket med bløde afrundede tanniner og en ikke-dominerende sødme. Perfekt til god mørk chokolade.
Vinen er som type temmelig dyr og som nævnt meget anderledes end alle andre søde vine. Holder du imidlertid af Amarone eller andre Corvina baserede vine, må du prøve den. Eneste råd skal i den forbindelse være: Køb den i den dyre ende fra en anerkendt producent. Der er tale om en kostbar fremstillingsproces, og de billige eksemplarer skuffer hver gang.
P.S.: Forekommer vintypen (Recioto della Valpolicella) dig, at være en smule vanskelig at udtale, er hjælpen nær. Af siden www.epicurious.com fremgår følgende:
Drejer det sig derimod om den tørre variant (Recioto della Valpolicella Amarone) tilføjes til ovenstående blot et:
Det kunne selvfølgelig i sig selv opfattes som et argument for ikke, at købe skidtet.