Lørdag aften bød på en flaske

• Cousiño-Macul, Antiguas Reservas Cabernet Sauvignon 2006

Aftenens vin er fremstillet på familiebruget Cousiño-Macul, der er grundlagt af Matias Cousiño helt tilbage i 1856, og som angiveligt skal være verdens ældste vinhus vest for Andesbjergene. Vinhuset er beliggende i Maipo Valley - nærmere betegnet Macul-området i sub-regionen Alto-Maipo (øvre Maipo) - for foden af Andesbjergene og har hovedkvarter i Santiago.

I dag varetages den daglige ledelse af Arturo Cousiño og hans to brødre, der er sjette generation på stedet. Man fremstiller vin fra ca. 265 ha. egne vinmarker i Macul-området og siden 1996 desuden også vin fra yderligere 300 ha. marker omkring byen Buin lige syd for Santiago.

Som et kuriosum kan nævnes, at hovedparten af vinhusets vinstokke i Macul er ukrydsede efterkommere af vinstokke hentet i Europa tilbage i anden halvdel af 1800-tallet. Disse stokke er derfor blandt de få tilbageværende efterkommere af vinene fra før vinlusen hærgede i 1870′erne. Og Cabernet Sauvignon-stokkene siges i den forbindelse at være blevet hentet i Margaux og Pauillac.

Aftenens vin er produceret på 100 % Cabernet Sauvignon som for 30 % ved- kommende stammer fra Macul markerne og for de resterende 70 % vedkom- mende fra markerne omkring Buin.
Druerne har undergået kold maceration, og er siden forgæret på chilensk gær (hvilket er et vidt begreb). Efter endt forgæring har vinen lagret på barriques af fransk eg af uoplyst alder og i ligeledes uoplyst tidsrum. Forud for aftapningen er vinen slutteligt klaret med æggehvider efterfulgt af en let filtrering.

Udseende: Klar, middeldyb rubinrød med teglstensrød kant.
Duft: Umiddelbar ret kraftig med røde bær og en smule røg. Efter + 60 min. i glasset pænt tiltagende med et voksende røget indslag suppleret med sød lakrids og et mineralsk element, der mest af alt minder mig om havluft.
Smag: Kraftig, kødfuld med sødmefuld frugt og bacon, en markant men velafstemt syre og middelkraftige noget adstringerende tanniner. Efter + 60 min. bløder tanninerne op hvorefter vinen når sin bedste balance. Siden - efter yderligere en time - tiltager vinens røgede element yderligere - nu lige på kanten til det påtrængende.

Konklusion: Saftspændt og elegant Cab af overraskende god kvalitet, som jeg nok (helt upassende) ville have placeret i Europa i en blindsmagning. Købt hos Park Wine, Viby J for kr. 85,-, hvilket jeg er villig til at gentage anytime. Anytime!

En af fredagens vine var en flaske

• Wegeler, Wehlener Sonnenuhr, Riesling Spätlese trocken, 2005

Vinen er produceret af familieforetagendet Weingüter Wegeler, der siden 1998 har været kontrolleret af Anja Wegeler-Drieseberg og hendes mand Tom Drieseberg.

Vinhusets historie går tilbage til 1882, hvor grundlæggeren Julius Wegeler købte en vingård nær Rüdesheim (Rheingau). Siden er virksomheden over årene blevet udbygget, således at man nu råder over i alt ca. 60 ha. marker fordelt på en række lokaliteter underlagt henholdsvis Gutshaus Bernkastel og Gutshaus Oestrich hvor også det administrative hovedkontor er beliggende.

Blandt Weingüter Wegelers jordtilliggender skal bl.a. nævnes dele af den nærmest mytiske mark Bernkasteler Doctor samt dele af Wehlener Sonnenuhr (hvorfra aftenens vin stammer), Graacher Himmelreich, Oestricher Lenchen, Geisenheimer Rothenberg, Rüdesheim Berg Schlossberg, Winkel Jesuitengarten, Winkeler Hasensprung og Johannisberger Hölle.

Aftenens vin er (i lighed med stort set samtlige andre af Wegelers vine) produceret på 100 % Riesling fra vinstokke med gennemsnitligt 80 år på bagen. Der er høstet med håndkraft - hvilket i dette tilfælde giver sig selv, al den stund at markens gennemsnitlige hældning er angivet til at være 70 %. Efter endt vinifikation er vinen lagret på ståltanke i uoplyst tidsrum.

Udseende: Klar, lys gul med sarte grønne reflekser.
Duft: Først let floral iblandet et mineralsk (let dieselolie-agtigt) element. Efter + 30 min. noget tiltagende med abrikos og citrus (grape) i fortsat forening med det mineralske element.
Smag: Kraftig, syrerig med en ganske let æble/pære-sødme, stjerneanis og en lang mineralsk eftersmag, der nærmest må betegnes som flintagtig hård den første times tid efter dekanteringen.

Konklusion: Ren, rageknivsskarp og flot fokuseret madvin af høj klasse, der virkelig viser hvad tysk Riesling handler om. Købt hos Park Wine,  Viby J for kr. 95,- hvilket er en kraftig reduceret - og yderst fordelagtig pris.

Vinen i fredags var en flaske

• Château Meyney, Cru Bourgeois Saint-Estèphe, 1996

Sidst vi smagte vinen var for godt to år siden, så jeg tillader mig i den forbindel- se at gentage:
Château Meyney er beliggende i apellationen Saint-Estèphe nær Gironde-floden og fremstiller vin fra 51 ha. vinmarker, der grænser op til Château Phélan-Ségur (Cru Bourgeois Exceptionnel) og Château Montrose (2. Cru).

Château Meyney, hvis historie kan føres tilbage til 1700-tallet, ejes af konsortiet Cordier Mestrezat i Bordeaux, som desforuden driver Château Grand Puy Ducasse i Pauillac, Château Rayne Vigneau i Sauternes, Château Blaignan og Château Plagnac i Médoc, Château Lamothe Bergeron i Haut-Médoc - med tilsammen 373 ha. vinmarker.

Aftenens vin er produceret på 70% Cabernet Sauvignon, 24% Merlot, 4% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot fra gennemsnitligt 35 år gamle stokke. Vinen er efter endt vinifikation lagret i 20 måneder på fade af fransk eg - heraf 70-90 % nye. Produktionen angives til 30.000 kasser pr. år fordelt på ca. 24.000 kasser Château Meyney og 6.000 kasser af andenvinen Prieur de Meyney.

Udseende: Klar, middeldyb/dyb rubinrød med teglstensrød kant.
Duft: Umiddelbar ret kraftig med røde bær, vanilje, tobak og roser. Efter + 30 min. tiltagenden med sødmefuld frugt suppleret med en smule kamfer og fyrrenåle.
Smag: Middelkraftig og saftspændt med brombær, skovbund, tobak/tjære, en frisk syre og lige netop mærkbart adstringerende tanniner samt en lang mineralsk/lakridset finish.

Konklusion: Lækker, veltrimmet og fuldmoden Bordeaux med god koncentration, kompleksitet og en nydelig balance. Vinen bliver givet aldrig bedre end nu, men det har på den anden side heller ingen hast med at finde anvendelse for de sidste flasker.
Købt på auktion for godt 4 år siden til små 130 kr. pr. flaske, hvilket næppe kan gøres om - eller gøres bedre.

Lørdagen bød på en flaske

• La Ferme Saint Pierre, AOC Ventoux, Roi Fainéant 2007

Vinen er produceret på ‘Domaine de la Ferme Saint Martin’ som udgøres af 25 ha. marker beliggende lige syd for landsbyen Flassan ved foden (400 m.o.h.) af Mont Ventoux.
Vinbruget ejes af Paul Vendran, som overtog dette for små 20 år siden efter faderen Albert, der var borgmester i Flassan gennem 36 år (og angiveligt ikke selv drak vin), og som i lighed med den alt overvejende hovedpart af sine naboer tjente til livet ophold ved bl.a. at producere druer til det lokale kooperativ.

Paul Vendran ville det anderledes. Efter at have uddannet sig til ønolog, indrettede han sig med eget produktionsapparat og blev dermed en af appellationens pionerer med produktion og aftapning af vin i eget navn.

Man er i disse år i færd med at omlægge til “biologisk” produktion og fremstiller nu små 100.000 årlige flasker, hvoraf rødvinen udgør de 60.000 flasker og de resterende fordeler sig ligeligt mellem hvid og rosé.

Aftenens vin er produceret på 60 % Syrah, 30 % Grenache og 10 % Carignan fra gennemsnitligt 30 år gamle vinstokke. Der er høstet med håndkraft til et udbytte på ca. 40 hl./ha. Vinen har undergået 12 dages temperaturreguleret forgæring og har siden lagret på tanke bort set fra godt halvdelen af Syrah’en, der har tilbragt 6 måneder på nye barriques.

Udseende: Klar, dyb rødviolet.
Duft: Først ret tilbageholdende med en smule garrigue og mynte. Efter + 30 min. pænt tiltagende med elementer af kirsebær, blåbærjuice og et underliggende røget anstrøg.
Smag: Kraftig med sorte bær, engelsk lakrids, en del syre, middelkraf- tige modne tanniner og en pæn lakridset finish. Efter + 30 min. smelter elementerne sammen i et nærmest saftigt udtryk.

Konklusion:Kødfuld vin med god dybde og balance, omend på dette udviklingstrin en smule enstrenget. Købt på stedet (som forekom en smule rodet og uorganiseret) for € 10,- pr. flaske hvilket er helt ok.

Vinen fredag aften var et gensyn med en flaske

• Cantina Vignaioli, Barbaresco DOCG, Marcarini 2004

Kooperativet Cantina Vignaioli Elvio Pertinace er beliggende nær landsbyen Treiso ca. 4 km. øst for Alba, Piedmonte. Virksomheden er grundlagt i 1973 af en kreds bestående af 13 vinbønder og med en Mario Barbero som stedets første præsident.
Siden grundlæggelsen er antallet af leverandører blevet udvidet, og koopera- tivets faciliteter løbende blevet udbygget med stål- og betontanke samt flaskekælder, så kapacitenen nu andrager 3000 hl. og produktionen er på 2400/2500 årlige hl. vin.
Aftenens vin er produceret på 100 % Nebbiolo fra marken ‘Marcarini‘, der er på små 2 ha. og beliggende en lille kilometer nord for Treiso. Efter overstået vinifikation er vinen modnet på henholdsvis mellemstore slovenske egefade og små franske fade af uoplyst alder og tidsrum.

Udseende: Klar, middeldyb teglstensrød.
Duft: Umiddelbar, let med et smule hindbær og roser. Siden efter + 60 min. betydeligt tiltagende med kirsebær, kirsebærkerne/marcipan, pomeransskal, moskus og roser.
Smag: Kraftig og i begyndelsen tør med let hindbær, solid syre, middelkraftige noget adstringerende tanniner og en engelsk-lakridset finish. Efter + 60 min. bløder noget tanninerne op giver plads for sødmefuld frugt og en underliggende klædelig bitterhed.

Konklusion: Kraftig, ren og elegant vin med god koncentration og balance. Vinen har klart profiteret af de senest par års lagring, men er stadig yderligere nogle år fra at frisætte sit fulde potentiale.
Købt for godt to år siden i SuperBest til kr. 129,- hvilket er helt ok.
Vinens normalpris blev iøvrigt dengang angivet til kr. 199,- ligesom den desuden har været udbudt til 2 flasker for kr. 300,-.

Søndagens vin var en flaske

Du kan læse mere vinhuset Masi i almindelighed og Brolo di Campofiorin (2003) i særdeleshed ved benytte søgefeltet øverst til højre på siden.

Udseende: Klar, middeldyb rubinrød.
Duft: I begyndelsen noget tilbageholdende med et let floralt element. Siden efter +60 min. tiltagende sødmefuld med blommer, kirsebær samt læder og cedertræ.
Smag: Kraftig og i begyndelsen særdeles tør. Over de næste timer tiltagende sødme med sød/syrlige kirsebær, mørk chokolade, lidt engelsk lakrids, glatte tanniner og en nydelig frugt- og urtepræget finish.

Konklusion: Fin madvin præget af god frugtmæssig renhed og balance. Vinen er købt i Føtex til kr. 99,- (normalpris kr. 149,-), hvilket kun lige netop går an, sådan som vinen performer netop nu. Nu er tålmodighed som bekendt en dyd, og da Ripassovinene fra Masi erfaringsmæssigt vinder ved lagring, vil jeg forvente et noget bedre kvalitets-/pris forhold “allerede” om et par år eller 3.

PS: Den der kalder ripassovine for ‘mini-amaroner’ eller ‘amaronens lillebror’ bør have munden skyllet i Nordnorsk Pinot Noir.
Betegnelserne må kategoriseres som billige markedsføringskneb og sproglig ‘nonsence’, da det svarer til at kalde en person for en mini-kæmpe.

En af vinene i går lørdag var en flaske

• Smith Haut Lafitte, Grand Cru Classé de Graves, Pessac-Léognan, 2003
  (½ flaske)

Château Smith Haut Lafitte er beliggende i Pessec-Léognan, som er en underregion til Graves centralt i kommunen Martillac, godt 15 km. syd for Bordeaux by.

Stedet ejes af Daniel Cathiards, der har en fortid som henholdsvis olympisk skiløber og supermarkedskæde-ejer bag sig. Man producerer vin med udgangspunkt i organiske principper fra i alt 67 ha. vinmarker tilplantet med pt. gennemsnitligt 38 år gamle vinstokke.
Anstrengelserne afstedkommer 10.000 kasser rødvin henholdsvis 3.000 hvidvin årligt.

Aftenens vin er produceret på 55 % Cabernet Sauvignon, 30 % Merlot, 13 % Cabernet Franc og 2 % Petit Verdot høstet til et udbytte på ca. 25 hl./ha. Efter endt fermentation har vinen lagret på egetræsfade (80 % nye) i 18 måneder.

Udseende: Klar, dyb rubinrød.
Duft: Umiddelbar kraftig - på kanten til det overvældende - med skovbær og en smule mynte. Efter + 30 min. uddybes sødmen yderligere og suppleres nu med noter af kamfer, viol, colavingummi og appelsinskal.
Smag: Kraftig med solid bærfrugt over skovbund og tobak, en god syre og kraftige men kun lige netop mærkbart adstringerende tanniner samt en minutlang mineralsk og let tjærepræget finish.
Efter en lille time i glasset bløder tanninerne yderligere op hvorefter frugten (kirsebær) træder igennem for fuld styrke.

Konklusion: Hold da k… en fed vin! Klassisk, fuldtonet og i noget nær perfekt balance. Det er præsis sådan en flaske der skal til, hvis man skal erindres om hvorfra Bordeaux har fået sin meget høje status.
Vinen er købt hos A Vinstouw v/ Herning for kr. 200,- (½ flaske), hvilket på en gang er fælt mange penge for sådan en sjat - men samtidig altså også entydig billigt.
Anbefaling: Denne vin kan uden videre drikkes bare for sjov.

En af vinene fredag aften var en flaske

• Château Unang, Ventoux AOC, 2007

Château Unang ejes og drives at det skotske ægtepar Joanna og James King, der overtog stedet så sent som i 2001. Châteauet er beliggende nær landsbyen Malemort du Comtat ca. 20 km. sydøst for Capentras og består bl.a. af godt 19 ha. vinmarker, hvoraf små 12 ha. er velkonsoliderede med gennemsnitligt ca. 35 år på bagen, mens de resterende er genplantet efter overtagelsen.

Det er King-familiens erklærede mål at producere vine af høj kvalitet. Man har i den forbindelse siden overtagelsen drevet markerne efter organiske principper og siden sidste år påbegyndt den formelle proces frem mod en anerkendt bio-certificering.

Aftenens vin er en af stedet mere ydmyge produkter. Den er produceret på et blend af Grenache, Carignan og Syrah i uoplyst blandingsforhold, høstet med håndkraft til et udbytte på 30-40 hl./ha. fra stokke plantet i 300 meters højde. Der foreligger ingen oplysninger om den efterfølgende lagring, men vinen forekommer at være helt uden indflydelse af eg.

Udseende: Klar, middeldyb rødviolet.
Duft: Umiddelbar middelkraftig, maskulin med noter af tobak og en smule svovl (der dog hurtigt forsvinder). Efter + 30 min. yderligere tiltagende, nu med indslag af sød/syrlig frugt (blommer/blåbær) og fyrrenåle.
Smag: Middelkraftig, ren med blomme/mirabelle, en frisk syre, middelkraftige men modne tanniner og en nydelig let lakridset finish.

Konklusion: Nydelig ukompliceret madvin med en ren frugt og god struktur som største fortrin. Købt af fru Joanna på stedet denne sommer for € 7,50 hvilket er helt ok.

Fredag aften bød på et par karafler

• Domaine Mazurd, AOC Côtes du Rhône, 2003 (5 l bag-in-box)

Domaine Mazurd er grundlagt af Andre Mazurd, der byggede sit vinbrug op fra 1 ha. jord, som han fik af sin onkel, efter at have drevet dennes vingård under 2. verdenskrig hvor onklen var i tysk krigsfangenskab.

Domænet er hjemmehørende i landsbyen Tulette, ca. 20 km. nordøst for Orange, hvor man producerer vin fra i alt 118 ha. marker - nu under ledelse af Andre’s børn Phillip og Marie Mazurd.

Vinen er produceret på et blend af Grenache og Syrah i uoplyst blandingsfor- hold. Der er forgæret traditionelt uden afstilkning af klaserne og efterfølgende lagret på betontanke frem til aftapningen på BIB’s.

Udseende: Klar, middeldyb rubinrød med violet kant.
Duft: Umiddelbar let med hindbær og lavendel. Efter + 60 min. tiltagende og nu suppleret med let garrigue og markant sort peber.
Smag: Middelkraftig og først tør med let frugt og distinkt sort peber, en del syre og middelkraftige men modne tanniner. Efter + 60 min. tiltagende sødmefuld og saftig med kirsebær/kirsch og en nydelig lakridset finish.

Konklusion: Ren og solid ‘no nonsense’-rhônevin af god kvalitet - med et peberpræg, der går igen i mange af domænets røde vine.
Vinen er købt hos HBL Vine i Silkeborg til kr. 399.- svarende til en pris på små 60 kr./flaske, hvilket jeg synes er flot, vinens alder og kvalitet taget i betragtning.

Weekenden bød på et gensyn med en vin som sidst var på bordet tilbage i december 2007. En flaske

• La Famiglia, Nero d’Avola Sicilia IGT 2006

Vinen er produceret af vinmagerne Giuseppe Paterno Castello og danske Peter Vinding-Diers på vingodset San Giuliano, der er beliggende nær byen Pachino på Østsicilien.
Som beskrevet i mit indlæg fra dengang havde jeg i forbindelse med indkøbet lejlighed til at tale med Peter Vinding-Diers, da han var i Bilka (Tilst) for at promovere vinen for AMKA vinimport.

Han fortalte ved den lejlighed, at han for år tilbage var faldet for stedets terroir, idet vinmarkerne er beliggende på gammel vulkansk grund ned mod Det Ioniske Hav, hvorfra en kølig vind til stadighed ventilerer markerne. Vindens tilstedeværelse bevirker ifølge Vinding-Diers, at temperaturen kun varierer ca. 10-12° C mellem dag og nat, ligesom vinstokkene hurtigt overflade-tørrer efter regn, hvilket minimerer behovet for pesticider.

La Famiglia er produceret på 80 % Nero d’Avola fra 40 år gamle stokke, dyrket som buskvin. De resterende 20 % kommer fra en blandingsmark med henholdsvis Shiraz og Cabernet Franc i uoplyst blandingsforhold. Vinen har efter endt vinifikation lagret på 2. års fade af fransk eg, der angiveligt tidligere skulle have været benyttet til lagringen af Vinding-Diers nevø Peter Sisseck’s Pingus. Langringstiden er ikke oplyst.

Udseende: Klar, middeldyb/dyb rubinrød.
Duft: Umiddelbar kraftig med røde bær, cedertræ/tobak under et floralt element. Efter + 30 min. desuden suppleret med noter af rosin og brun farin, cola vingummi samt et mineralsk element som våd cement.
Smag: Kraftig, maskulin med rank frugt, god syre, middelkraftige men særdeles glatte tanniner samt en ret lang tobakspræget finish.

Konklusion: La Famiglia er ganske enkelt blevet en rigtig god vin. Kraftig og fuldmoden men samtidig særdeles ren og elegant - og for en vin domineret af Nero d’Avola - af sjælden høj klasse.
Vinen er som tidligere nævnt købt i Bilka til en intropris på kr. 90,- mod “normalt” kr. 140,- og nu hvor vinen har udviklet sit fulde potentiale, nærmer kvaliteten sig faktisk så småt en retfærdiggørelse af normalprisen, hvilket jo ikke er ilde for den der stadig ligger inde med enkelte flasker fra dengang.