Fredagens vin er et fejlkøb, forstået på den måde, at jeg har købt den i den tro, at den var lavet på Malbec. Vinen er fra Argentina, købt i
Kvickly og leveret som et udstyrsstykke i ekstra høje flasker, etiketter med relief-tryk og i elegant 6 styks trækasse.
Sidstnævnte luner jo altid, når nu man har brændeovn.
Jeg har tidligere forsøgt mig med Santa Ana’s billigere vine, som har været ærlige og ok - uden at gøre større indtryk.
La Mascota er imidlertid vinhusets præstige serie, som jeg selvfølgelig måtte prøve - ikke mindst da den i denne uge var nedsat med 136 kr. til 399,- for 6 stk. - valgfri mellem Malbec og Cabernet Sauvignon.
Som sagt gik det først op for mig, at jeg havde hjemført den forkerte variant, da såvel kassen som første flaske var åbnet……så det…….
Vinen er fra husets marker i Maipú, Mendoza, lavet på 100% Cabernet Sauvignon og lagret på nye fade af fransk og amerikansk eg i 15 måneder.
Udseende: klar, dyb næsten sortladen.
Duft: Umiddelbar og kraftig præget af Solbær og Vanille.
Smag: Rund, sødmefuld solbærmarmelade med middellang eftersmag og bløder tanniner i afslutningen.
Vinen har stor volumen/koncentration og er i god balance. Det er en pleaser, som vil falde i manges smag. La Mascota har dog for rigeligt med fadpræg til mig. Jeg sætte større pris på vine, hvor frugten træder tydeligere igennem, end det her er tilfældet.
Til kr. 66,- pr. flaske er der dog tale om et rigtig fornuftigt køb under forudsætning af, at man sætter pris på Cabernet i den hårdtpumpede oversøiske stil.
Dårlige korkpropper har alt for længe ødelagt alt for mange vine. Nu er første vin med glasprop iflg. Vinavisen landet på det danske marked.
Aftenens vin er hjemmehørende i kategorien frikadellevin. Dette noget konstruerede ord (man kan kun meget vanskeligt lave vin af frikadeller) beskriver en vin, som er billig og samtidig tilpas uprætentiøs til, at man kan være bekendt at drikke den til ovennævnte ret af knust gris.
- Cave des Vignerons d’Orsan, Orsan Côtes du Rhône AOC 2004, Cuvée Prestige
Vinen kommer fra området omkring byen Orsan på Rhôneflodens vestre bred. Den er en af Gobi vin’s store hits (som der er ganske mange af mellem år og dag) solgt gennem SuperBest til 3 for en hund.
Vinen er produceret på 50% Grenache, 40% Syrah og 10% Carignan.
Udseende: klar, middeldyb rubinrød
Duft: klassisk Rhône, med en umiddelbar og lettilgængelig duft af røde bær - jordbær/kirsebær - og friskkværnet peber.
Smag: Saftfuld frugt med en rank og mundrensende garvesyre.
Konklusion: KØB…..det kan kun gå for langsomt. Normalprisen på 49,95 er billig, og tilbudsprisen på 33,33 nærmer sig foræring. Vinen klarer ikke bare førnævnte frikadelle men også tungere og mere krydrede retter.
Da jeg havde købt to flasker af gårsdagens vin, og vi kun havde drukket den ene, tog jeg den tilbageværende med til Bent O. Vine , hvor den var købt.
Forklarede i forretningen, at vinen var ‘gået over’, og fik efter relevante uddybende spørgsmål - men uden nogen former for diskussion - pengene tilbage på begge flasker.
Forretningen havde ingen forpligtigelse til, at tilbagebetale pengene på flasken, der ikke var medbragt, så jeg kan kun udtrykke min fulde tilfredshed med Bent O.’s service!
Fredagen vin er fra Oltrepo Pavese området i Lombardiet - ca. 60 km. syd for Milano.
- Castello di Luzzano, Oltrepo Pavese, “Oreste” Barbera D.O.C. 1998
Druen er 100% barbera fremstillet på ældre vinstokke med reduceret udbytte. Det mest interessante ved baggrunden for vinen denne gang, ligger i historien bag navnet “Oreste”.
Ifølge producenten har man valgt at dedikere en række af vinbrugets vine til tidligere ansatte, der er født og har viet deres liv til stedet og dets vine.
En af disse markarbejdere hed Oreste, og om ham og de øvrige beretter producenten følgende på sin hjemmeside:
Luzzano’s menfolk, Romeo, Savino, Carlino, Oreste, Romano and Renato, were all born on the estate and spent their lives tending its vines. They and their families worked and lived among us for very many years and it is to them that we have dedicated this line of classic, fine wines. Oreste was small and thin, with two of the liveliest black eyes imaginable. He never drank water - and lived to 86 years of age. His wine, the Barbera from the vines under the old Customs House, has always been vinified separately. “Today we are picking Oreste’s Barbera.” “Oreste, please, bring us up some good stuff.” And he would arrive, covered with sweat from the vineyards to tell us that the grapes were ready, and just right. And then he would stand there to see the weight and the degree of sugar, and then go off again, content. And written on the little blackboard attached to the tank, it would always be “Oreste’s Barbera” - as it still is. So, in 1994, the Barbera became Oreste on the label too.
Sød historie - true or not….
Men til vinen
Udseende: klar, tæt teglstensrød.
Duft: tilbageholdende - i starten stort set uden duft. Efter godt en time en smule sødme á la blommer. Dog hele tiden med en ganske svag støvet tone.
Smag: På en gang blød med svedskeblommer + kirsebær med desværre også en spids syrlighed i slutningen.
Konklusion: Vinen kan stadig drikkes, omend noget af den oprindelige frugt må siges, at være tørret ud.
Vinen er helt klart ‘over the hill’ og burde have været drukket for min. et år siden - desværre.
Købt hos Bent O. Vine i Silkeborg - “Vinspecialisten”.
I aftes var vi på besøg hos Lone og Ole. Hyggeligt samvær inkl. god mad og vin - som sædvanligt. Aftenens clou var imidlertid vinen til desserten (super chokoladekage m. is).
Det var en flaske
- Allegrini, Recioto della Valpolicella Classico D.O.C. 2001
Vinhuset Allegrini er en af Vapolicellas ældste. Huset, der kan føres tilbage til det 17. århundrede, er et af områdets højest estimerede, og aftenens vin er opkaldt i respekt for Giovanni Allegrini, der er far til det nuværende overhoved af butikken.
Huset producerer et bredt sortiment af områdets vine, og er særlig kendt for sin Amarone i moderne poleret barrique-lagret stil, som såvel lokalt som globalt vækker enten begejstring eller mishag, afhængig af præference.
Recioto vine er et af verdens små mirakler. En sød rødvin lavet på delvist tørrede druer - som ved Amarone - men hvor gæring stoppes, før gæren har nået, at omsætte al sukkeret til alkohol. Processen skaber derved søde men ikke-vamle smagsnoter, der ikke minder om nogen anden vin.
Allegrinis Recioto er produceret på 75% Corvina, 20% Rondinella og 5% Molinare fra 26 år gamle vinstokke. Høstudbyttet er reduceret til 27 hl. pr. hektar for at give max. koncentration. Efter 130 dages tørring og efterfølgende vinificering, er vinen lagret på gamle franske fade (ingen nye små barriques her) i 14 mdr. efterfulgt af 11 mdr. på flaske før salg.
Udseende: klar, middeldyb, rubinrød.
Duft: i starten tilbageholdende, med en let kemisk duft/lugt - nærmest som lim. Efter ca. 25 min. ændrer duften (heldigvis) fuldstændig karakter. Brombær, rosiner og puddersukker i rå mængder, med et let syrligt anstrøg af kløver eller skovsyre. Udviklingen fortsætter selv efter en time med stadig nye facetter.
Smag: ren og svedsket med bløde afrundede tanniner og en ikke-dominerende sødme. Perfekt til god mørk chokolade.
Vinen er som type temmelig dyr og som nævnt meget anderledes end alle andre søde vine. Holder du imidlertid af Amarone eller andre Corvina baserede vine, må du prøve den. Eneste råd skal i den forbindelse være: Køb den i den dyre ende fra en anerkendt producent. Der er tale om en kostbar fremstillingsproces, og de billige eksemplarer skuffer hver gang.
P.S.: Forekommer vintypen (Recioto della Valpolicella) dig, at være en smule vanskelig at udtale, er hjælpen nær. Af siden www.epicurious.com fremgår følgende:
[reh-CHAW-toh deh-lah vahl-paw-lee-CHEHL-lah]
Drejer det sig derimod om den tørre variant (Recioto della Valpolicella Amarone) tilføjes til ovenstående blot et:
[ah-mah-ROH-neh]
Det kunne selvfølgelig i sig selv opfattes som et argument for ikke, at købe skidtet.