Arkiv for juni, 2006
Fredagens vin var fra Argentina. En flaske
- Bodega Norton Privada 2003, Estate Reserve
Vingården Bodega Norton blev grundlagt i 1895 af den engelske jernbane ingeniør Edmund James Palmer Norton, som tilplantede sine marker med vinstokke importeret fra Frankrig, hvorved han skabte egnens første vinbrug. En af de importerede vinsorter var druen Malbec, som var blevet introduceret i Argentina nogle årtier tidligere. Denne drue, som i Frankrig (hoveddruen i Cahors) kendes under navnene Auxerrois eller Cot, viste sig at give bemærkelsesværdige gode resultater i Argentina, hvorfor den i årenes løb nærmest har erhvervet sig en position som Argentinas “nationaldrue”.
Om Privada, Estate Reserve
Druerne stammer fra parceller på hhv. Finca Lacolonia, Lunlunta/Agrelo og Luján de Cuyo, Mendoza. Vinen lavet på 40% Malbec, 30% Cabernet Sauvignon og 30% Merlot fra 50 til 80 årige vinstokke plantet i 850 - 1100 meters højde over havet med en tæthed på 4500 stokke pr. ha. Der er høstet med håndkraft og efter overstået vinificering lagret i 16 måneder på fransk eg efterfulgt af 12 måneder på flaske forud for frigivelse.
Udseende: Klar, tæt rødviolet
Duft: Umiddelbar, kraftig. Domineret af mint og fuldmodne sorte bær. Efter ca. 30 min. trænges duften af mint noget i baggrunden til fordel for frugten og en svag tone af ristede kaffebønner.
Smag: Kraftig, kompleks med moden frugt (solbær) og krydderier suppleret med meget bløde tanniner. Næsten olieagtig fed i munden (og det er positiv ment).
Konklusion: Kraftig “slikken” vin med sødmefuld frugt i rå mængder. En rigtig “pleaser”, som imidlertid er meget følsom over for høje temperaturer. Ved mere end 20 grader bliver vinen håbløs tung/vulgær og mister fuldstændig sin elegance.
Købt ved HBL Vine i Silkeborg til kr. 99,- hvilket der ikke er meget at indvende imod.
Gårsdagens vin var en kending fra først på året - omend nu i årgang 2004 mod tidligere 2003. Det drejer sig om nyest frigivne årgang af vinen
- Chapelle St. Arnoux, Châteauneuf du Pape 2004, Vieilles Vignes
(Beskrivelse af producenten kan læses i indlægget fra 17. marts)
Udseende: Klar, middeldyb rubinrød.
Duft: Initielt noget lukket. 30 min. efter dekantering tiltagende med sorte bær (brombær/boysenbær) og en smule peber.
Smag: I begyndelsen temmelig rå med snerpende & dominerende tanniner. Efter 30-45 min. tiltagende sødme med en smule tør engelsk lakrids i eftersmagen. Garvesyren vedbliver dog at dominere indtrykket.
Konklusion: Vinen er god men udpræget for ung. Man læser ofte om vin: “Kan nydes nu, men kan også med fordel ligge”. Det mener jeg ikke gælder Chapelle St. Arnoux’s Châteauneuf 2004. Vinen er domineret af rå og udmodne tanniner, der kraftigt overskygger indtrykket af frugt - selv 4-5 timer efter dekantering. Den skal derfor ned i vandret position - og gerne i mere end et år!
Til tilbudprisen i SuperBest i denne uge på kr. 69,- pr. flaske, er der tale om et godt køb - men som sagt et kælderkøb.
Førprisen, som angives til kr. 139,- er (som så ofte før) en fiktiv størrelse, da vinen aldrig har været udbudt til denne pris, og desuden ikke - selv efter nok så lang lagring - bør koste tilnærmelsesvis så meget.
Lørdag aften, Le Mans er godt igang. Der er en hel kylling (fransk øko-kræ) på grillen, som er en Brinkmann der kombinerer langtidsstegning med rygning. Hvad mere kan man ønske sig?
Aftenens vin er en flaske
- Cascina Garitina, Barbera d’Asti Superiore 2003, Caranti
Cascina Garitina er et mindre familiebrug i Piemonte, Italien. Vinen er lavet af Alessandra og Gianluca Morino hvis 13 ha. vinmarker er beliggende i Monferrato, som må anses som værende en af Piemontes mest eftertragtede lokaliteter.
Der er anvendt 100% Barbera fra gennemsnitlig 45 år gamle stokke tilplantet med 5000 stokke pr. ha. Druerne er høstet med håndkraft og efter vinificering lagret på hhv. 30% små (barriques) og 70% store (tonneaux) brugte fade af fransk eg i 11 måneder. Herefter er vinen yderligere lagret i 12 måneder på flaske forud for frigivelse.
Udseende: Klar, tæt purpurrød med gode “gardiner”.
Duft: Umiddelbar, kraftig med sorte bær, krydderurter og abrikoskerner/marzipan
Smag: Voldsom fylde. Kompakt med blommer, svedsker og solid lakrids. Superbløde tanniner og en god lang eftersmag - ligeledes domineret af lakrids.
Konklusion: Wow!!! Den rykker virkelig. Jeg har fået amaroner, der var mindre koncentrerede end denne. En fed - nærmest olieret vin, der bestemt er sin pris på kr. 115,- værd. Købt hos HBL Vine, Silkeborg, der importerer via Vinens Verden A/S.
Fredagens vin er en flaske
- Domaine Lasserre AOC Minervois 2000, Cuvée Clot de l’Oulo
Oplysningerne om denne vin og dens producent er ret sparsomme. Det eneste jeg har kunnet finde frem til er, at den er frembragt på druerne Mouvèdre og Grenache (forholdet uoplyst), som skulle være høstet med hånd og vinificeret separat. Desuden er produktionen reduceret til 30 hl./ha. med henblik på stor koncentration, ligesom vinen efterfølgende skulle være lagret på nye fade af fransk eg i 12 måneder.
Vinen har været solgt i en kort periode i visse SuperBest forretninger til en pris på kr. 300 for 6 flasker i trækasse, hvilket er oplyst som værende halv pris.
Udseende: Klar, dyb rødviolet grænsende til sort.
Duft: Umiddelbar, kompakt ret voldsom med sorte frugter, lavendel, laurbær og vanille. Efter 30 min. tiltagende marmeladeagtig (på den fede måde) næsten over i retningen af vingummi. Ja, ja…..jeg ved godt det lyder noget vulgært i en vin, men det er faktisk helt ok.
Smag: Kødfuld saftig frugt med en let syre, bløde tanniner og en klædelig tør finish i den middellange eftersmag.
Konklusion: Et rigtig, rigtig godt glas vin til prisen. Den er fed, svulstig og saftspændt men stadig i god balance pga. syren.
Skulle du falde over en forretning med endnu ikke udsolgte flasker, må du overtale den stedlige vinansvarlige til at fastholde tilbudsprisen - hvorefter du køber resten……
Aftenens vin er fra Languedoc i det sydligst Frankrig. En flaske
- Domaine La Galine, AOC Minervois 2004
Producenten på Domaine La Galine (som lokalt betyder ‘kylling’) får ifølge importøren - Vinens Verden A/S - faglig assistance fra naboslottets kældermester (en Bertrand Seubes) som angiveligt tidligere har arbejdet på Château Mouton Rothschild og Vieux Telegraphe. Det må da siges at være lidt af et ’set back’ eller hvad??
Vinen er produceret på 80% Syrah og 20% Grenache, høstet manuelt og for størstedelens vedkommende afstilket før separat maceration og forgæring.
Udseende: Klar, dyb rødviolet.
Duft: I starten tilbageholdende. Selv efter 20-30 min. skal vinen slynges i glasset, for at give duft fra sig. Da let sød og syrlig - lidt i retningen af tørrede tranebær. Siden tiltagende tæt i duften sødmefuld med noter af sorte frugter og marcipan.
Smag: Solid frugt og behageligt bløde tanniner lige akkurat med lidt kant. Lang eftersmag præget af lakrids.
Konklusion: Solid og nuanceret sydfransk vin. Udviklingen i duft og smag indikerer, at vinen vil vinde ved yderligere lagring et par år - måske mere.
Vinen er købt for kr. 65,- hos HBL Vine, Silkeborg, hvilket nok er en smule i overkanten.
Gårsdagens vin var en flaske
- Château Yon Figeac, St. Emillion Grand Cru Classés, 1991
Yon Figeac er - som det fremgår - klassificeret Staint-Émillion Grand Cru. Klassifikationssystemet i Staint-Émillion adskiller sig fra det, der er gældende i de øvrige distrikter i Bordeaux, idet det ikke var med i 1855-klassifikationen men først blev klassificeret i 1955 med en revision i 1958. Herefter revideres producenterne i princippet hvert tiende år - sidste gang i 1996.
Øverst i hierarkiet findes to Premier Grand Cru Classés ‘A’ slotte: Château Ausone og Cheval Blanc og yderligere 11 Premier Grand Cru Classés ‘B’ slotte. Herefter følger så pt. 55 der er klasseficeret Grand Cru Classés, og det er blandt disse Yon Figeac er at finde.
Vilkårene omkring produktionen i 1991 har jeg ikke kunnet efterspore. Af producentens hjemmeside fremgår imidlertid, at vinen nu produceres på 80% Merlot Noir og 20% Cabernet Franc fra gennemsnitligt 25 år gamle stokke, tilplantet med 6000 stokke pr. ha. som slottet har 24 af. Der lagres efter vinifikationen i 16 måneder på 400 liters tønder hvoraf 45% til stadighed er nye.
Om årgangen siger Hugh Johnson: “A sad, sad story” og Robert Parker: “Appalling”.
Der er derfor ingen grund til at tro, at der skulle være noget eftertragtelsesværdigt tilbage i denne 15 år gamle vin.
Udseende: Klar middeldyb teglstensrød.
Duft: Umiddelbar, kraftig og domineret af maskuline noter af tobak, lakrids, cedertræ over noget såvel friskt (hindbær) og sødt (rosin). Absolut pæn kompleksitet. Sødmen tiltager markant over 45 min.
Smag: God frugt med noter af tjære/tobak i den ret lange eftersmag.
Konklusion: En bemærkelsesværdig god vin fra et svagt år.
