Aftenens vin er et fredagstilbud fra en af de lokale SuperBest forretninger. Det drejer sig om en flaske
Côtes de Malepère er en såkaldt VDQS apellation beliggende i området sydvest for Carcassonne mellem Midi og det sydvestlige Frankrig. VDQS (Vin Délimité de Qualité Supérieure) er en slags mellemkategori for vine, der venter på at få retten til at besmykke sig med betegnelsen Appellation Controlée.
Vinene i denne kategorien - som blev indført i 1949 - skal overholde særlige regler for udbytte, druesammensætning samt vinifikation og anvendes kun til klassifikationen af lige godt 1 % af al fransk vin.
Om vinhuset kan siges, at det anses for at være et af de bedre i regionen, og har været i familiens eje i seks generationer. Man driver 25 ha. marker hvoraf aftenens vin er topproduktet med årlige 20.000 flasker.
Der er produceret på 60 % Merlot, 20 % Cabernet Sauvignon, 10% Petit Franc og 10% Malbec. Der er høstet med hånd og vinen er efter vinifikation lagret i 8 måneder på små nye fade af fransk eg.
Udseende: Klar, middeldyb rubinrød.
Duft: Umiddelbar, kraftig med noter af blomme og brombær.
Smag: I starten noget spids og domineret af vinsyre. Efter 30 min. tiltagende fyldig og kompleks med søde sveskeblommer, let vanille og lækker lakridset fedme. Middellang/lang ligeledes kompleks eftersmag.
Konklusion: Vinen har - ikke uden grund - hentet en sølvmedalje i Macon tidligere på året. Den er frugtdomineret, kompleks og udtrykker elegance og godt håndværk.
Normalprisen på kr. 89,95 ville være helt ok med mig. Tilbudsprisen på kr. 50,- (kr. 300 for en kasse med 6 stk.) er - ikke overraskende - endnu bedre. Jeg kan dog ikke lade være med at være en smule ambivalent i forhold til prisen.
Hvorfor regionen med vine som denne ikke kan klassificeres Appellation Controlée går over min forstand. Som forbruger forsøger jeg selvfølgelig altid at finde vine med det bedste pris/kvalitets forhold. Alligevel kunne jeg nu godt ønske for vinbønderne, at de bl.a. via klassifikationssystemet sikres mulighed for at få “løn som forskyldt”.
I går var det Mortens Aften, og i den anledning havde vi så udsat en and for en ret hårdhændet behandling, der bl.a. indebar 2,5 time i ovnen ved 180° C.
I respekt for anden, havde vi desuden trukket et par gode flasker vin op. Det drejede sig om
- Murrieta’s Well Livermore Valley, Red Vendimia 1997 (i det følgende MW)
- Santa Rita Medalla Real Cabernet Sauvignon 2000, (deklasseret Casa Real – i det følgende SR)
Murietta’s Well er et mindre vinbrug på 37 ha. og en årlig produktion på 6-8000 kasser. Gården er beliggende i Livermore Valley, Californien og opkaldt efter en gammel kilde, hvor en lokal outlaw ved navn Joaquin Murrieta angiveligt skulle have vandet sine heste.
Af producentens hjemmeside fremgår desuden, at vinen er produceret af Winemaker Sergio Traverso, som kom til USA fra Chile i 1969, og som i modsætning til de fleste i Californien går ind for vine blandet af flere druesorter.
Vendimia vinen er lavet på 67 % Cabernet Sauvignon, 10 % Merlot, 8 % Carbernet Franc og 15 % Zinfandel. Druerne er vinificeret og lagret separat i et mix af nye og gamle fade af hhv. fransk, amerikansk og ungarsk eg. Efter sammenstikningen er vinen sat på franske egetræs fade i minimum 15 måneder forud for aftapningen.
Om vinen fra Santa Rita må jeg henvise til beskrivelsen fra 11. marts i år.
MW
Udseende: Klar, middel dyb teglstensrød med orange reflekser.
Duft: Umiddelbar sødmefuld frugt med en smule citrus. Efter 1 time desuden et let oxideret islæt.
Smag: Frugtpræget med silkebløde tanniner og en superlang kompleks eftersmag afsluttende med en tør lakridset finish.
SR
Udseende: Klar middeldyb/dybrød med rubinrøde reflekser.
Duft: I starten noget lukket med et ret animalsk (stald) indtryk. Efter 30-40 min. tiltagende sød med tranebær, abrikoskerner/marcipan kombineret med et urteagtigt islæt i retningen af oregano. Dagen efter (en sjat i et glas) stadig vital duft af brombær og marcipan.
Smag: Voldsom og kompleks frugt med solidt garvesyre attack. Flot balance mellem frugt og en række maskuline toner af tobak, tjære og læder.
Konklusion:
To særdeles kompetente vine, der dog ikke står ret godt til hinanden, da vinen fra Santa Rita er noget tungere og mere maskulin end modstykket fra Murietta’s Well.
Begge vine er købt i den lokale SuperBest. MW-vinen har oprindeligt kostet kr. 248,- men var nedsat til kr. 148,- mens vinen fra SR er købt til kr. 95,- efter at have været på hylden i umindelige tider til kr. 110,-
I begge tilfælde er der tale om røverkøb. Vinene har tårnhøj klasse og har desuden et rigtig godt lagringspotentiale.
Navnlig den deklasserede vin fra Santa Rita bør sagtens kunne ligge i + 5 år.
