Arkiv for maj, 2007
Aftenens vin har jeg haft ligget i kælderen i omkring et halvt år. En flaske
- Ricasoli, Toscana IGT, Casalferro 2001
Vinen er lavet på vinslottet Castello di Brolio, der er beliggede ved byen Gaiole di Chianti i Toscana, ca. 40 km. syd for Firenze. Slottet har været på Ricasoli familiens hænder siden 1141, hvor det blev overdraget familien af Republikken Firenze, som et led i opbygningen af republikkens forsvar. Godsets nuværende ejer har siden 1993 været Francesco Ricasoli - den 32. Baron di Brolio.
Der er ikke tale om et husmandssted, da man driver mere end 1200 ha. jord - heraf ca. 240 ha. tilplantet med vin.
Druerne til aftenens vin kommer således fra markerne Casalferro - Montecalcini ca. 5 km. syd for Gaiole di Chianti. Parcellerne er på lige godt 34 ha. - beliggende i 390/410 meters højde over havet, og sidst genplantet i 1996 med 5500 stokke pr. ha.
Casalferro 2001 er produceret på 75 % Sangiovese og 25 % Merlot, der efter endt forgæring har tilbragt 18 måneder i nye franske barriques - og siden sat på flaske i juni 2003.
Udseende: Klar, dyb rubinrød.
Duft: I begyndelsen noget lukket og præget af svovl. Efter + 30 min. kraftig tiltagende med sorte bær, abrikos og vanille.
Smag: Først knastør og noget adstringerende. Siden efter + 30 min. toner frugten langsomt frem med stadig mere koncentrerede indtryk af solbær, mokka og lakrids henover de nu yderst civiliserede tanniner. Lang smuk eftersmag.
Konklusion: Flot vin, som jeg imidlertid stadig vil give længere tid i kælderen.
Vine er købt i SuperBest til 149 kr. hvilket er ok. Det samme kan man ikke sige om SuperBest’s angivelse af normalprisen til 300 kr. Vinen er almindelig tilgængelig på nettet til mellem 205 og 225 kr., og det er beskæmmende - og unødvendigt - at man så konsekvent overdriver besparelserne i sine tilbud.
Wine Spectator: 88 points
Vinen lørdag aften var fra Chile. Det drejede sig om en flaske
- MontGras, Antu Ninquén, Syrah 2004
Der var tale om et ‘genbesøg’, da vinen er købt for godt et år siden, og ikke er smagt siden.
Om producenten vil jeg henvise til mit indlæg af den 21. april i år, ligesom du kan læse mine smagsnote fra marts sidste år i indlæget her på min ‘gamle’ vinblog.
Om vinen
Antu Niquén er et ungt projekt. Navnet “Antu” og “Niquén” refererer henholdsvis til solen samt til et bjergplateau på ca. 90 ha. i Chiles Colchagua Valley, som blev indkøbt og tilplantet med Cabernet Sauvignon og Syrah så sent som i 1997.
Der er derfor på mange måder tale om en vin under udvikling.
Syrah årgang 2003 bestod således af 88% Syrah og 12% Cabernet Sauvignon mens årgang 2004 (og 2005) er produceret på 100% Syrah. Druerne er håndplukkede i 3. uge af april, 2004 og vinen er efter forgæring lagret i 15 måneder på barriques af fransk og amerikansk eg - heraf 80 % nye.
Udseende: Klar, dyb rødviolet.
Duft: I starten noget herbal præget - sorte bær domineret af noter af grøn peber og mint. Efter + 60 min. tiltagende nu med solbær, brombær og vanille som de dominerende indtryk.
Smag: I begyndelsen let frugt under et dække af lakrids og tjære. Ligeledes efter + 60 min. kraftigt tiltagende frugtsødme som supplerer det lakridsede indtryk og den lange lækre eftersmag.
Konklusion: Rigtig god vin med god koncentration, stor kompleksitet og finesse. Vinen bliver - selv efter mere end 3 timer - ved at vise nye sider af sig selv.
Købt i Netto for mere end et år siden til kr. 60 pr. flaske hvilket er fundet. Jeg har set (men ikke prøvet) Ninquen Cabernet Sauvignon til kr. 100 pr. flaske. Hvis det er udtryk for prisniveauet i hele vinserien, har jeg ikke noget at indvende mod det.
Læs eventuelt også mit indlæg fra den 27. januar 2007 vedr. “MontGras, Antu Ninquén, Cabernet Sauvignon 2004″
Onsdag aften - med udsigten til 4 (fire) fridage - kaldte på en sjat vin til maden. Det blev en flaske
- Chateau Reynella, Basket Pressed Shiraz 2004, McLaren Vale
Historien bag vinhuset begyndte i 1838, da englænderen John Reynelle slog sig ned godt 20 km. syd for Adelaide. Her grundlagde han Chateau Reynella, der tillægges credit som den første kommercielle vinproducent i Sydaustralien, med 1842 som første årgang i handlen.
Vinhuset var herefter på familiens hænder frem til 1952, hvor skæbnens ugunst - herunder husets ældste søn og arvtagers død under 2. verdenskrig - nødvendiggjorde overdragelsen af kontrollen med Chateau Reynella til et konkurrerende vinhus.
Herefter fulgte en lang deroute frem til 1982, hvor Chateau Reynella blev overtaget af koncernen ‘Hardy Wine Company Limited’, der investerede kraftigt i såvel produktionsudstyr som genopbygningen af den forfaldne hovedbygning.
Siden er det gået fremad, og et foreløbigt højdepunkt har været, da Chateau Reynella Shiraz 1998 i 2001 blev udråbt som en af “Top 25 Wines in the World” af Wine Spectator.
Om Hardy Wine Company Limited kan nævnes, at man ud over Chateau Reynella tæller brands som Hardys, Houghton, Moondah Brook, Leasingham, Stonehaven, Banrock Station, Renmano, Berri Estates, Yarra Burn, Brookland Valley, Starvedog Lane, Kamberra og Bay of Fires.
Koncernens samlede produktion opgøres for 2006 til mere end 100 mio. flasker, der sælges i over 80 lande kloden over.
Om vinen
Der er produceret på 100 % Shiraz som efter forgæring i åbne cementkar efterfulgt af nænsom presning (basket pressed) har tilbragt 18 måneder i nye fade af amerikansk og fransk eg.
Udseende: Klar, dybrød med violette reflekser.
Duft: Solbær og flødekaramel i tæt forening. Efter + 30 min. tiltagende frugtfylde med noter af kanel og eukalyptus.
Smag: massiv solbær integreret med et syrligt islæt (citrus), mint, relativt bløde tanniner og en pænt lang eftersmag.
Konklusion: Kraftig frugtpakket vin - typisk McLaren Vale, Shiraz når det er godt. Vinen er kraftig men uden at virke kompakt - forekommer nærmes elegant på trods af fylden. Kan drikkes nu, men vil uden tvivl blive endnu mere interessant om et par år eller fire.
Købt i Kvickly til kr. 139,- hvilket er helt ok.
Vinen lørdag aften var en flaske
- Kanonkop, Paul Sauer 1996
‘Kanonkop Wine Estate‘ er en yderst velrenomeret vingård, beliggende ved Simonsberg i Stellenbosch regionen - Sydafrika. Vingården, som omfatter 125 ha. jord (heraf ca. 100 ha. tilplantet med vin), er et familiebrug, som drives af brødrene Johann og Paul Krige, der er fjerde generation på stedet.
Vingårdens noget militant klingende navn Kanonkop henviser til et højdedrag - en ‘kopje’ - hvorfra man i det 17. århundrede opstillede kanoner, som blev affyret som varsling, når handelsskibe anløb Cape Town.
Og hvad så med vinen?
Stellenbosch er klassisk ‘Pinotage-land’, og Kanonkop har gennem mange år frembragt nogle af Sydafrikas mest berømmede vine netop på denne drue. Aftenens vin ‘Paul Sauer’ er imidlertid lavet med Bordeaux som forbillede og er således produceret på 70 % Cabernet Sauvignon, 20 % Cabernet Franc og 10 % Merlot fra gennemsnitligt 31 år gamle stokke. Vinen er fremstillet på ‘dry land’ - dvs. uden kunstvanding, og der er høstet med et reduceret udbytte på kun 26 hl. pr. ha.
Efter vinifikation er vinen modnet i 23 måneder på 100 % nye franske barriques, efterfulgt af 6 måneder på flaske forud for frigivelse.
Udseende: Klar, dyb rubinrød med teglstensrøde reflekser.
Duft: Umiddelbar med solbær og brombær. Siden efter + 45 min. tiltagende kompleks med kraftig sød kirsebærmarmelade, brun farin og et let røget anstrøg.
Smag: Solbær maskeret under en coatning af let tjære og cedertræ, som fortsætter i den pænt lange eftersmag.
Konklusion: Stor fuldmoden og kompleks vin, med god koncentration og længde. Vinen er købt på auktion til mindre end kr. 100 pr. flaske, hvilket er et regulært røverkøb. ‘Kanonkop, Paul Sauer’ er desuden med sine 12,5 % alkohol et eksemplarisk bevis på, at høj alkoholprocent ikke er en forudsætning for at opnå stor koncentration og kvalitet.
Fredagens vin var en flaske
- Masi, Rosso di Veronese IGT, Brolo di Campofiorin 2003
Vinen stammer fra vinhuset Masi, som du kan læse lidt mere om i mit indlæg fra den 8. april 2007.
Om vinen:
Brolo di Campofiorin er luksus versionen af Masi’s vin, der blot bærer navnet ‘Campofiorin’ - produceret siden 1964. Campofiorin refererer til navnet på markerne, hvorfra druerne høstes til fremstillingen af vinen, der blev kendt som den første vin produceret i en kommercielle relancering af begrebet ‘Ripasso metoden’.
Ripasso metoden indebærer, at vinen udsættes for en dobbelt forgæring ved, at traditionel produceret Rosso di Valpolicella hældes på tørrede druer, som har været - eller kunne have været - brugt i fremstillingen af Amarone (Ripasso = Gen-passere). Herved genstartes forgæringen med det resultat, at vinen opnår et boost af ekstra tørstof og alkohol.
Campofiorin vinen blev en (fuld fortjent) succes. Jeg husker således meget tydeligt, at jeg i 2000 havde fornøjelsen af, at drikke en Campofiorin, årgang 1974, der med saft og kraft og 14 % alkohol stadig var helt på toppen.
Succesen havde imidlertid også en bagside. Da efterspørgslen voksede, besluttede man at inddrage andre marker i produktionen, og det er min oplevelse, at den nuværende Campofiorin stadig er en glimrende vin, omend ikke på niveau med den oprindelige.
Hvad har det så med Brolo di Campofiorin at gøre?
Jo, tilnavnet ‘Brolo’ henviser til marker, der er omkranset af stenmure, og i dette tilfælde betyder det, at Brolo di Campofiorin netop er produceret på druer fra de oprindelige Campofiorin- marker.
Vinen er produceret på 80 % Corvina og 20 Rondinella som efter endt vinificering har fået 24 måneder på 600 liters ege fade - “fusti veronesi” - heraf 70 % kraftigt ristede. Efter fadlagringen er vinen flaskelagret i minimum 4 måneder forud for frigivelse.
Udseende: Klar, middeldyb granatrød med et svagt violet stik.
Duft: I begyndelsen lidt tilbageholdende med noter af blommer og viol. Siden efter 15-45 min. tiltagende, nu med svesker, brombær og navnlig kirsebær.
Smag: Kraftig med ren, letbitter kirsebær/kirsebær-kerne, vanille indhyllet i silkebløde tanniner.
Konklusion: En flot vin med stor dybde, som bestemt yder Valpolicella regionen ære. Vinen er let drikkelig nu, men jeg er sikker på, at Masi’s angivelse af lagringspotentialet - 20 år - vil holde stik, under forudsætning af, at vinen lagres i fornuftige omgivelser.
Vinen er købt i Føtex til kr. 99,- mod normalt kr. 149,-. Normalprisen forekommer for høj her og nu, men jeg er ret sikker på, at denne konklusion vil skulle revurderes, hvis man kan opbyde tålmodighed nok til, at lade vinen ligge i 5 år eller mere.
Til kr. 99,- er der tale om “a steal”.
