google
yahoo
bing

Arkiv for september, 2007



Domaine les Hautes Cances

september 24th, 2007 by Rolf

Hautes_Cances.JPG

Efter en fuldstændig forrygende Bourgogne/PN-aften hos Preben i Herning, blev der søndag aften gearet ned med lidt vin fra Cairanne i to årgange.

  • Domaine les Hautes Cances, AOC CdRV Cairanne, Cuvée Vieilles Vignes 1999 & 2001

Domænet ejes af Anne-Marie og Jean-Marie Astart, som er 3. generation på stedet siden grundlæggelsen i 1890.
Domænet, som råder over 16 ha. jord, afsatte oprindeligt sin vin gennem det lokale kooperativ, indtil ægteparret i 1995 besluttede at aftappe vinen under eget navn. Samme år besluttede man desuden at omlægge driften til økologisk produktion, hvilket blev certificeret af kontrolorganet EcoCert i 1999 - med effekt fra årgang 2000.

Om vinene kan siges, at de er fremstillet på traditionelle Rhone-mix med en Grenache andel på mellem 60 og 70 % alt efter årgang. Desuden indgår - ligeledes i vekslende forhold - druerne Syrah, Mourvèdre, Cinsault og Carignan (sidstnævnte 2 dog ikke hvert år).
Som retfærdiggørende argument for betegnelsen “Vieilles Vignes” kan nævnes, at Grenachedruerne til vinen kommer fra stokke, der er mere end 100 år gamle, mens de øvrige druer høstes fra opløb med kun 25 til 35 år på bagen.
Udbyttet opgives fra producentens side til ca. 35 hl. pr. ha.
Der høstes med hånd, afstilkes 100 % og vinificeres i stål eller beton i ca. 20 dage. Herefter følger 12 måneders lagring på 2 til 4 år gamle 228 liters Bourgogne ”Pieces”.

1999
Udseende: Klar, middeldyb rubinrød med teglstensrøde reflekser.
Duft: Umiddelbar, middel kraftig med brombær under et tyndt lag skovbund, tobak og læder. Efter + 30 min. tiltager sødmen på bekostning af de mere muldede elementer.
Smag: I begyndelsen en smule sødmefuld frugt under let adstringerende garvesyre, som gradvis over den efterfølgende time afløses af en lakridset saftighed og en pæn middellang mineralsk eftersmag.

2001
Udseende: Klar, middeldyb rubinrød.
Duft: I begyndelsen noget tilbageholdende. Efter 15 min. tiltagende sødme med brombær og vanilje.
Smag: Umiddelbart præget af ret rabiate tanniner, der efter 45 min. gradvis fortrænges til fordel for indtryk af brændte figner, brun farin og en middellang meget besnærende lakridset eftersmag.

Konklusion: Wooof!!! Det er Sydrhone når det er godt. I begyndelsen fandt jeg begge vine lidt off balance, og var faktisk lidt nervøs for, om 99′eren var gået over. Bekymringerne blev dog for begge årganges vedkommende fuldstændigt gjort til skamme efter 30-60 min. på karaffel.
Vinene er købt på auktion til små 70 kr. pr. flaske. Da der er tale om moden Cairanne af rigtig god kvalitet er det ganske enkelt “a steal” som man siger over there.
Årgang 2000 findes stadig til salg via Vinimportøren til kr. 95 pr. flaske, hvilket forekommer rimeligt under forudsætning af, at niveauet er nogenlunde sammenlignelig med årgang ‘99 og ‘01.

MontGras, Quatro 2006

september 15th, 2007 by Rolf

quatro_2006.JPG

Fredagens chilenske vin var en gammel kending i ny årgang. En flaske

  • MontGras, Quatro 2006

Vinen er som i tidligere år produceret på et mix af 4 druesorter i et blandingsforhold, der varierer år for år. 2006′eren er således skuet sammen af 54 % Cabernet Sauvignon, 18 % Carmenère, 14 % Malbec og 14 % Syrah fra 7 - 9 år gamle vinstokke.

Herudover adskiller vinen sig fra tidligere årgange på en række områder.
Først og fremmest har man for første gang brugt druer fra marker udenfor Colchagua Valley - nemlig fra Intriga Vineyard i Maipo, hvorfor man har rettet appellationen til den mere overordnede stedbetegnelse “Central Valley”.
Hertil kommer at vinen tilsyneladende kun delvist har lagret på fade. Producenten opgiver at 12 % af vinen har ligget 12 måneder på 2. års fade af fransk eg mens de resterede 88 % af vine har haft “wood contact” hvilket jeg forventer er ensbetydende med, at vinen er “chippet” dvs. har lagret på tanke tilsat poser med egetræs spåner.
Ovenstående ændringer har formentligt medvirket til, at vinen ikke som tidligere har kunnet smykke sig med prædikatet “Reserva”.

Udseende: Klar, dyb rødviolet.
Duft: Umiddelbar, kraftig med solbær og cola, der efter + 30 min. uddybes med islæt af mint og cykelslange.
Smag: I begyndelsen let adstingerende men frugtig med noter af sorte bær (solbær/brombær), lakrids og cedertræ. Efter + 60 min. rundes tanninerne noget af og smagen suppleres med noter af mocca og vanilje.

Konklusion: Let drikkelig og ukompliceret frugtbombe med god koncentration, civiliserede tanniner og en lidt kort eftersmag.
Vinen har ikke helt samme dybde som årgang 2005, men til en tilbudspris på kr. 44,- pr. flaske i Bilka, er indvendingerne til at overse.

Du kan læse mere om MontGras ved at benytte søgefeltet øverst til højre på siden.

Fess Parker

september 8th, 2007 by Rolf

Fess_Parker.JPG

Fredagen vin var fra Californien. En flaske

  • Fess Parker, Pinot Noir, Santa Barbara County 2005

Fess Parker erhvervede de første 2,2 ha. vinmarker med tilhørende hus i Los Olivos som feriebolig tilbage i midt 50′erne. Siden er besiddelserne blevet udbygget til det, der nu er blevet til Fess Parker Winery med knappe 300 ha. vin.
Det er imidlertid ikke kun kvantitativt det er gået stærkt. Fess Parkers vine er almindeligt anerkendte for høj kvalitet - ikke mindst når det gælder vinene produceret på Pinot Noir.
Som et kuriosum kan desuden nævnes, at Fess Parker blev berømt i 50′ernes USA, da han som skuespiller fik et gennembrud i en TV serie i rollen som Davy Crockett. Berømmelsen på det hvide lærred er siden blevet forlænget, da Fess Parker Winery - under navnet “Frass Canyon” - indgik som element i filmen Sideways i 2004.

Men hvorom alting er:
Produktionsdata er sparsomme. Det kan dog nævnes, at vinen er produceret på 100 % Pinot Noir, der efter endt vinificering er lagret på eg i 12 måned - heraf 33 % nye fade.

Udseende: Klar, middeldyb rubinrød.
Duft: Umiddelbar, kraftig med tydelig jordbær/tranebær, let vanilje, der efter + 20 min suppleres med noter af kaffe og læder.
Smag: Kraftig med noter af kirsebær/jordbær kombineret med maskuline islæt af tobak, læder og tjære afsluttende i en meget lang og flot eftersmag. Superglatte tanniner.

Konklusion: Teknisk flot og dynamisk pleaser, som vil falde i manges smag. Købt hos Vinspecialisten - Viborgvej i Århus - til kr. 160, hvilket er ok.

Faiveley

september 2nd, 2007 by Rolf

Faiveley.JPG

Mads kom med fredagens vin og ville gerne høre min mening. Det drejede sig om en flaske

  • Faiveley Mercurey 1. Cru, Clos des Myglands 2004

Domaine Faiveley er et familieforetagende, der med sine 117 ha. marker er Bourgognes største og kendt for at levere klassevine fra en lang række af de mest betydende lokaliteter i regionen.
Domænet blev grundlagt tilbage i 1825 og drives nu af Francois Faiveley, der er 6. generation på stedet.
I Bourgogne er der tradition for delt ejerskab til vinmarkerne. Som følge heraf ejer Faiveley dele af en lang række marker, men er herudover også eneejer af nogle enkelte.
Betegnelsen for en vin fra en eneejet mark er “Monopole“, og Clos des Myglands, der fik sin Premier Cru status i 1989, er netop en sådan.
Marken er på 6,3 ha. og beliggende nær byen Mercurey i Côte Challonaise - godt 25 km. syd for Beaune.
Vinen er lavet på 100 % Pinot Noir fra gennemsnitligt 40 år gamle stokke. Der er høstet med hånd hvorefter druerne er sorteret manuelt og forgæret ved lave temperature i 18 dage. Siden er vinen lagret i 18 måneder på egefade hvoraf 20 % var nye.

Udseende: Klar, middeldyb rubinrød.
Duft: Umiddelbar kraftig med en let animalsk tone der efter få min. afløses af noter af ribs og et grønt islæt (brændenælder).
Efter 15-20 min. uddybes duften med en lækker tæmmet sødme i retningen af brombær og vingummi samt friskkværnet hvid peber.
Smag: Kraftig, tør og maskulint domineret med noter af læder, cedertræ og en mineralsk/metallisk fylde. Silkebløde tanniner og en lang flot krydret eftersmag.

Konklusion: Kraftfuld, karakterfast og teknisk flot Bourgogne, som fint kan drikkes nu, men som givet vil vinde ved yderligere 2 til 5 års lagring.
Den eneste indvending jeg kan have mod vinen er, at dens mineralske tone i smagen givet ikke vil falde i alles smag. Det er imidlertid et spørgsmål og smag og behag og ikke en fejl ved vinen.