Søndagens vin var italiensk - en flaske
- La Spinetta, Cà di Pian, Barbera D’Asti DOC 2005
Vinen produceres af vinhuset ‘Azienda Agricola La Spinetta‘, der har hovedsæde i byen Castagnole Lanze - ca. 14 km. nordøst for Alba i Piedmonte.
Historien om La Spinetta tager sin begyndelse i 1890 da Giovanni Rivetti forlod Italien, for at gøre lykken i Argentina.
Hans drøm var imidlertid, at vende tilbage til sit hjemland en dag, for at lave vin. Sådan kom det ikke til at gå. I stedet blev det sønnen Guiseppie (med kælenavnet Pin), der sammen med sin kone Lidia, endte med at udleve familiedrømmen, da han i 1977 købte vingården i Castagnole Lanze og begyndte at producere Moscato under navnet La Spinetta, som betyder ‘bakketoppen’.
Rødvinen kom til i 1985, hvor første årgang af netop denne aftens vin - Cà di Pian - ramte ønotekernes hylder.
Siden har virksomheden, der nu drives af brødrene Carlo, Bruno og Giorgio Rivetti, vokset sig stor. Man udvidede i år 2000 med La Spinetta Campè i Grinzane Cavour (Piedmonte) og allerede året efter i 2001 med La Spinetta Casanova i Terricciola (Toscana). Med disse tilkøb har vinbruget foreløbig nået et samlet areal på 165 ha. (heraf de 65 i Toscana) og en produktion på godt 650.000 årlige flasker.
La Spinetta’s vine er alle udsmykket med en reproduktion af et lille træsnit af et næsehorn. Billedet er oprindeligt lavet af den tyske kunstner Albrecht Dürer, der angiveligt lavede det inspireret af ankomsten af et indisk næsehorn i Lissabon i 1515.
Der er ingen forbindelse eller skjult symbolik mellem billedet og vinen, ud over at Giorgio Rivetti angiveligt skulle nære en stor veneration for det gamle træsnit.
La Spinetta’s, Cà di Pian er produceret på 100 % Barbera fra markerne Castagnole og Costigliole (i alt 23 ha.) hvor vinstokkene i 05′versionen angives at have haft 6-20 år på bagen. Høstudbyttet er opgjort til 26 hl. pr. ha. og vinen har tilbragt 12 måneder på et mix af nye og brugte barriques af fransk eg - efterfulgt af hhv. 6 månedes lagring på ståltanke og 2 på flaske forud for frigivelse.
Udseende: Klar, middeldyb/dyb purpurrød.
Duft: I begyndelsen noget tilbageholdende og støvet. Siden efter + 60 min. tiltagende kraftig over den næste time med noter af kirsebær/kirsebærkerner, solbær og et floralt element i retningen af vilde roser.
Smag: Kraftig med rød frugt under solid syre og et let røget islæt. Tanninerne er nærmest fraværende, og smagen ender i en ret lang meget lækker, krydret eftersmag.
Konklusion: Cà di Pian er først og fremmest en kraftig og meget frugtdomineret vin. Afbalanceret med en klædelig og stringent syre, som ofte karakteriserer gode vine produceret på Barbera. Vinen er superelegant og velsmagende men mangler kompleksitet, hvorfor prisen på kr. 169,- hos Piaf Vinhandel i Silkeborg forekommer mig rigelig høj.
Det er søndag, og efterårsferie-ugen, der for vores vedkommende har budt på både arbejds- og fridage, går på hæld.
I den forbindelse siger vi favel til de uigenkaldeligt sidste rester af et stalddørs køb fra sommerens tur til Rhone.
Det drejer sig om den sidste karaffel af en 5 liters BIB
- Domaine Raspail-Ay, AOC CdR Village Gigondas 2003
Domænet befinder sig - ikke overraskende - i landsbyen Gigondas for foden af bjergformationen “Dentelles de Montmirail” i departementet Vaucluse i det sydlige Rhone.
Vingården ejes af Dominique Ay, der er 4. generation på stedet, idet hans oldefar Eugene Raspail købte marker i Gigondas tilbage i 1812. Dette oprindelige område blev siden, i forbindelse med oldefaderens død, delt i henholdsvis “Chateau Raspail Ay” og det noget mindre (18 ha.) men bedre “Domaine Raspail Ay”, som nu er på Dominique Ay’s hænder.
Dominique producerer ca. 66.500 årlige flasker på sine 18 ha., der er beplantet med 65 % Grenache og 15 % Syrah samt Mouvédre, Cinsault og Clairette på de resterende arealer. Produktionen fordeler sig på ca. 65.000 flasker rød Gigondas og små 1.500 flasker rosé fremstillet på overvejende Clairette.
Hos Domaine Raspail-Ay er man traditionalister. Der høstes med håndkraft, forgæres på cementkar uden brug af tilsat gær, ligesom vinen efterfølgende lagrer på store gamle foudres i 18-24 måneder forud for aftapning på flaske. Vinen klares således alene ved at henstå i to vintre på fadene før vinen aftappes uden filtrering.
Raspail-Ay’s Gigondas 2003 er produceret på 80 % Grenache, 15 % Syrah og 5 % Mouvédre fra gennemsnitligt mere end 45 år gamle vinstokke. Samtlige drueklaser afstilkes.
Udseende: Klar, dyb purpurrød med violette reflekser.
Duft: Umiddelbar, kraftig med kirsebær, blomme og marcipan. Efter + 60 min. tiltager frugtfylden yderligere og suppleres med noter af røget flæsk og garrigue/lavendel.
Smag: Kraftig, dyb og let adstringerende med sveskeblomme og en let oxideret tone. Efter 30-45 min. bløder tanninerne op og lader frugten træde tydeligere igennem med en lakridset fedme og en pæn lang eftersmag.
Konklusion: Flot, fyldig og meget kompleks vin til € 13,- pr. flaske på stedet, hvilket er et fund, da den uden videre matcher adskillige vine fra Châteauneuf du Pape til priser på den forkerte side af € 20,-.
Helt vildt var det imidlertid, at Dominique Ay kort før vores besøg havde følt sig nødsaget til at få ryddet op i kælderen. I den anledning havde han sat det sidste fad Gigondas 2003 på 5 liters BIB’s, som blev foræret væk fra Caven til € 4,- (FIRE!!!) pr. liter.
Det var dengang i sommer - og nu er sommeren så forbi…..suk…..
Fredagens vin var en flaske
- San Cosma, Chianti Classico DOCG 2003, Riserva
Vinen er produceret på vingården “Colle ai Lecci” (på dansk: “Bakken med sten-egene“), der er beliggende i San Gusmè - godt 70 km. syd for Firenze. Gården ejes og drives af Tito Myhre, der overtog bedriften efter sin danskfødte far Bent W. Myhre efter dennes død i 2002. Faderen købte Colle ai Lecci tilbage i 1963, og der produceres nu ca. 40.000 årlige flasker fordelt på 3 røde Chianti Classico’er med “San Cosma” som førstevin og “Marlena” som andenvin samt en vin med navnet “Girasole”, der kun laves i særligt gode vinår.
San Cosma er produceret på 100 % Sangiovese fra 35 år gamle stokke. Der er høstet med hånd og efter endt vinifikation er vinen lagret 2-3 år på store gamle egefade efterfulgt af 6 mdr. på flaske forud for frigivelsen.
Udseende: Klar, middeldyb/dyb rubinrød med teglstensrøde reflekser.
Duft: Umiddelbar, middelkraftig med noter af marcipan, kirsebær og en smule røg.
Smag: Ganske koncentreret, let adstringerende og kirsebærdomineret med en ren mundrensende syre. Efter + 30 min. træder frugten tydeligere igennem og tanninerne opblødes en smule med bedre balance til følge.
Konklusion: Velsmagende, ren, rank og elegant “old school” Chianti Classico. Vinen er købt i Kvickly til kr. 89,- pr. flaske hvilket er helt ok. Normalprisen på kr. 119,- forekommer mig at være for høj.
Mandag aften var der fisk på bordet, og hertil en flaske
- Chaume-Arnaud, CdR Villages Vinsobres 2006, La Cadène
Domaine EARL Chaume Arnaud ejes og drives af ægteparret Philippe Chaume og Valérie Chaume−Arnaud, og er beliggende i Vinsobres få km. sydvest for Nyons - på D94, der forbinder Nyons og Orange langs med floden Eygues.
Valérie, der er uddannet ved vin-universitetet i Suze-la-Rousse, arvede domainet efter sine forældre i 1999, efter at hun i nogle år havde lejet 5 ha. marker af dem og her startet egen produktion. Hun og hendes mand råder nu over i alt 37 ha. jord fordelt på kommunerne Vinsobres, Saint Maurice samt Massif d’Uchaux.
Hos Domaine Chaume-Arnaud høstes der udelukkende pr. håndkraft hvorefter druerne håndsorteres, afstilkes og vinificeres uden brug af tilsat gær.
Der forgæres og lagres på cement- og ståltanke, ligesom hele produktionen er på vej mod biodynamisk drift.
“La Cadène” er produceret på 50 % Marsanne og 50 % Viognier og lagret på cementtanke før aftapningen. Vinen er ufiltreret.
Udseende: Klar, middeldyb grågul.
Duft: Umiddelbar kraftig med citrus (citron), abrikos og pære. Efter + 30 min. optræder desuden lette urteagtige noter.
Smag: Særdeles kraftig, ren og mineralsk præget frugt suppleret med anis i den meeeget lange eftersmag. Næsten olieagtig fed i munden.
Konklusion: Total opulent og suverænt den bedste hvide rhonevin jeg til dato har fået uden for Chateauneuf. Er man i tvivl om, hvad begrebet fedme dækker over i en hvidvin, giver “La Cadène” svaret.
Købt gennem Rhoneklubben i Silkeborg til kr. 90 pr. flaske, hvilket er et fund.
