google
yahoo
bing

Arkiv for februar, 2008



Le Ragose, Marta

februar 24th, 2008 by Rolf

Martha_2003.JPG

Vinen i aften var en gammel kending i ny årgang - en flaske

  • Le Ragose, Rosso Veronese IGT 2003, Marta

Du kan læse om Le Ragose (samt årgang ‘99 og ‘01) i mine ældre indlæg via søgefeltet øverst på siden til højre.

Til nørderne kan jeg desuden supplere med, at vinen er produceret på 100 % Cabernet Sauvignon fra klonerne 337, 338 og R5 plantet i 1987 med 4200 - 5000 stokke pr. ha. Klonerne 337 og 338 er udviklet af INRA “Institut National de la Recherche Agronomique” i Paris, mens klon R5 er udviklet og leveret af Concha y Toro i Chile. Ja - og her troede vi andre så bare, at der var tale om et landbrugsprodukt!

Udseende: Klar, middeldyb rubinrød med svag orange kant.
Duft: Udmiddelbar middelkraftig med sorte bær, vanilje og en smule cedertræ. Efter + 50 min. træder frugten tydeligere frem med solbær tilsat en smule mint.
Smag: Rank frugt og god syre under let adstringerende tanniner. Efter + 45 min. bløder tanninerne noget op og viger pladsen for frugten (sorte bær) og en smule oregano, der klinger af i en smuk middellang mineralsk finish.

Konklusion: Velbygget vin med god koncentration, kompleksitet og balance. Vinen er forholdsvis let tilgængelig nu efter ½-1 time på karaffel, men vil efter min vurdering vinde ved yderligere lagring i 1-3 år.
Købt i SuperBest til kr. 79,95 mod normalt kr. 149,95. Normalprisen er (måske) en smule i overkanten, mens tilbudsprisen bevæger sig faretruende i retningen af den jyske term: “fornuftig”.

Nugan, Gold Label & Cookoothama

februar 23rd, 2008 by Rolf

Nugan_Gold.JPG

Fredag aften bød på et par vine fra australske Nugan. Henholdsvis en flaske

  • Nugan Estate, Winemakers Gold Label Selection, Cabernet Sauvignon 2006

og en flaske

  • Cookoothama, Darlington Point, Cabernet Merlot 2005

Cookoothama.JPG

Nugan familien kontrollerer gennem virksomheden ‘Nugan Group‘ tre vinbrug i Sydøstaustralien. Det drejer sig om Nugan Estate, Cookoothama og Talinga Park med jordtilliggender på tilsammen små 2000 ha. - heraf 590 ha. med vin og oliven olie.
Du kan læse mere om Nugan ved at søge i tidligere indlæg ved hjælp af søgefeltet øverst på siden til højre.

Winemakers Gold Label Selection (GLS) er produceret på 100 % Cabernet Sauvignon fra marker i King Valley, Big Rivers og Wrattenbully. Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om produktionen ud over, at vinen efter endt vinifikation har tilbragt 12 måneder på franske barriques, hvoraf en del har været nye.

Cookoothama (C) “cook-a-thama” er aboriginal og betyder “frugtbar jord”. Vingården er på 310 ha. drypvandede marker beliggende ved Darlington Point, Murrumbidee River, ca. 30 km. syd for Griffith.
Vinen er produceret på Cabernet Sauvignon og Merlot i uoplyst blandings- forhold. Druerne angives at være høstet om natten og transporteret til vineriet i små kasser for at undgå at druerne knuses. Mosten er forgæret på kulturgær og efter endt forgæring lagret på en blanding af nye og gamle fade af fransk- og amerikansk eg i 14 måneder. Vinen er filtreret forud for aftapningen og flaskerne forsynet med skruelåg.

GLS
Udseende: Klar, middeldyb rubinrød.
Duft: Umiddelbar middelkraftig med solbær, læder, sød lakrids og en smule røg/cedertræ. Efter + 30 min. bliver det røgede element kraftigere og suppleres med et element af marcipan.
Smag: God frugt domineret af en livlig syre, bløde tanniner og en ret lang tobaks-/tjærepræget eftersmag.

C
Udseende: Klar, middeldyb rubinrød.
Duft: Umiddelbar let, med en smule brombær/solbær og et noget kraftigere element af karamel. Efter + 30 min. noget tiltagende stadig præget af karamel/lys chokolade og et flygtigt islæt af frisk vanilje.
Smag: Præget af syrlig frugt (blomme), ranke men særdeles civiliserede tanniner og en nydelig urtepræget finish.

Konklusion: For begge vine gælder, at de er super velproducerede, velafbalan- cerede med god koncentration og kompleksitet uden at de - trods 14 % alkohol - virker tunge.
De dufter og smager ganske vist ret forskelligt, men har samme fylde og struktur, og vil næppe være til at holde ud fra hinanden - hvis ikke de smages samtidigt.
Lad det være sagt med det samme. Vinene smager rigtig godt, og priserne i Gobi/SuperBest på hhv. kr. 139,- (GLS) og kr. 149,- (C) er så men heller ikke helt ude i hampen. Når så vinene i denne tid sælges til kr. 69,- og kr. 79,- burde der ikke være meget at vente på - men….
Jeg kommer sgu til at kede mig lidt. Vinene er for pæne - mangler kant og karakter - noget der udfordrer…..men det er så bare mig!

Rasteau

februar 17th, 2008 by Rolf

Rasteau.JPG

Vinene lørdag aften var fra en af mine favorit-lokaliteter i det sydlige Rhône - kommunen Rasteau. Det drejede sig om henholdsvis en flaske

  • Domaine la Soumade, CdR Village Rasteau, Cuvée Prestige 2003

og en

  • Domaine de Beaurenard, CdR Village Rasteau 2004

Der har været produceret vin i og omkring Rasteau i umindelige tider. De første forsøg på at udvikle vin med egenart er imidlertid først registreret i 1934, hvor vinbønder i Rasteau indledte forsøg med, at fremstille forstærkede - og dermed søde - Grenache baserede vine.
Forsøgene faldt angiveligt så heldigt ud, at man 10 år senere ved dekret af 5. januar 1944 (med tilbagevirkende kraft for 1943 produktionen) blev tilstået: “Rasteau Vin Doux Natural AOC”.
Sideløbende med ovenstående blev også kvaliteten af kommunens røde vine forbedret, og ved en større reform i 1967 fik vinene fra Rasteau sammen med en række andre kommuner ret til at tilføje kommunenavnet på etiketten - Appellation Cotes du Rhône Village Rasteau Contrôlée.

Kommunens samlede areal er 1881 ha. heraf pt. ca. 765 ha. med vinstokke, hvorfra der årligt produceres 30.275 hl. vin.

Men til aftenens vine…

Soumade
Om producenten vil jeg henvise til tidligere indlæg, som du kan finde ved at søge på Soumade i søgefeltet øverst til højre på siden.
Cuvée Prestige er i 2003-versionen produceret på 70 % Grenache, 10 % Syrah, 10 % Mourvedre samt 10 % andre sorter. Alle fra gamle stokke.
Der høstes med hånd og ca. 80 % af druerne afstilkes forud for forgæringen, der indledes med 4 dages kold maceration. Mosten udsættes under den 20 dage lange forgæring for automatisk pigeage med henblik på maksimal ekstraktion.
Efter endt vinifikation lagres vinen på store 30 hl. egefade i ca. 12 mdr. forud for påsætningen på flaske, der foretages uden filtrering.

Udseende: Klar, middeldyb rubinrød med teglstensrød kant.
Duft: Umiddelbar med et kraftigt animalsk præg tilsat en smule salvie. Efter + 15 min. viger det animalske og frugten trænger igennem med en syrlig/sød tone af cola-vingummi og brombær, der tiltager kraftigt over tid.
Smag: Fyldig - nærmest fed - frugt, flot balanceret med en moderat syre og meget civiliserede tanniner.

Beaurenard
Domaine de Beaurenard, der er beliggende i Châteauneuf-du-Pape, ejes af familien Coulon, hvilket vil sige brødrene Daniel og Frédéric (der er 7. generation på stedet), samt deres far, Paul.
Familien driver 32 ha. vinmarker i Châteauneuf-du-Pape, samt yderligere 25 ha. i Rasteau (tilkøbt i 1980), hvorfra aftens anden vin kommer.
Vinen er fremstillet på 80 % Grenache og 20 % Syrah, der er høstet med håndkraft. Udbyttet er opgivet til 32 hl. pr. ha. men herudover foreligger ingen produktionsdata.

Udseende: Klar, middeldyb rød med svagt violette reflekser.
Duft: Umiddelbar kraftig med noter af røde bær og en smule friskkværnet hvid peber. Efter + 30 min. vokser peberelementet mærkbart og suppleres med noter af timian, enebær og lavendel (garrique).
Smag: Kraftig og i begyndelsen let adstringerende. Efter + 30 min. solid frugt samt et maskulint islæt af tobak og tjære i den nydeligt lange eftersmag.

Konklusion: Begge vine er købt i den lokale SuperBest forretning, hvor de fuldstændigt uretmæssigt og ufølsomt var placeret i en kasse med tungtomsættelige rester til nedsat pris. Soumade kunne således købes til kr. 109,- (fuld pris = kr. 169,-) og Beaurenard til kr. 89,- (fuld pris = kr. 99,-) hvilket i begge tilfælde må siges, at være mere end fair. Der er for begge vines vedkommende tale om rigtig fine vine fra gode år.
Vinene er imidlertid stilmæssigt meget forskellige. Beaurenard er essensen af en koncentreret, kompleks men poleret Rasteau, mens vinen fra Soumade mest af alt er… Soumade - hvilket i min optik er garanti for flotte, superkoncentrere vine af nærmest oversøisk karakter.
Om man så er mest til konen eller datteren er en smagssag. Jeg finder vinen fra Soumade den objektivt bedste af de to - men kan altså bedst lide vinen fra Beaurenard.

Domaine Viret

februar 15th, 2008 by Rolf

Viret.JPG

Vinene sidste fredag var fra Saint-Maurice-sur-Eygues i det sydlige Rhône. Det drejede sig henholdsvis om en flaske

  • Domaine Viret, CdR Energie Cuvée Yang, UÅ

og en flaske

  • Domaine Viret, CdR village Renaissance, 2005

Domænet, som er etableret i 1917, ejes og drives af Alain Viret og sønnen Philippe, og har som nævnt hjemme i Saint-Maurice ved Eyques-floden på D94 mellem Nyons og Tulette. Vinproduktionen i Saint-Maurice domineres af det lokale Kooperativ, som leverer ærlige men bestemt ikke prangende vine fra pt. ca. 160 andelshavere.
I skærende kontrast hertil, arbejder så familien Viret med at producere vin fra 50 ha. marker efter intet mindre end kosmiske principper (cosmoculture).
Konceptet indebærer, at man foruden absolut fravalg af sprøjtemidler og kunstgødning, søger at indkooperere viden fra mayaerne og inkaerne om samspillet mellem de kosmiske- hhv. telluriske (tellurisk - af lat. Tellus, jorden - tilhørende eller havende sit udgangspunkt i jorden) energier - uden at jeg på nogen måde skal forsøge at gøre mig klog på hvad det betyder, endsige hvordan det influerer på den færdige vin.
Der høstes udelukkende med håndkraft, forgæres udelukkende på den stedlige naturligt forekommende gær, ligesom vinene ikke filtreres eller klares forud for aftapningen. Konserverende svovl anvendes kun i meget begrænset omfang.
Philippe har desuden fået opført en vinkælder, hvis udformning mest af alt minder om en katedral, så det er næppe at tage munden for fuld, når jeg hævder, at der er lagt en betydning i alt man foretager sig på Domaine Viret - såvel i marken som i kælderen.

Men nu til vinene….

Energie Cuvée Yang (ECY) er produceret på 80 % Grenache, 8 % Syrah, 6 % Mourvèdre og 6 % Carignan hvoraf en del er fra 80-90 år gamle stokke. Der er høstet med et udbytte på 35 hl. pr. ha. og vinen er forgæret på betonkar.

Renaissance (R) er lavet på druer fra en lille parcel i 250 meters højde med en sammensætning af 75% Grenache, 20% Mourvèdre og 5% Carignan. Udbyttet er reduceret til 30 hl. pr. ha., og efter plukningen er druerne afstilket og forgæret på betonkar med daglig remontage i 12 dage med henblik på maksimal ekstraktion.
Vinen er efterfølgende lagret på 2-3 år gamle fade i 12 måneder.

ECY
Udseende: Klar middeldyb rubinrød.
Duft: Umiddelbar og fyldig med noter af toffee, sød vandmelon, blåbær og garrique.
Smag: Tør, syrerig og med massiv frugt som blommer og brombær under et tyndt dække af lakrids. Nydelig middellang eftersmag.

R
Udseende: Klar, dyb rødviolet.
Duft: Umiddelbar med hindbær og kløver. Siden efter + 30 min. tiltagende kompleks med noter af jordbær/boysenbær, citrus (appelsin), hybenrose og en hint af friskkværnet peber.
Smag: Let adstringerende og kraftig, præget af en livlig syre, røde frugter og et mineralsk anstrøg (jern), der kun modvilligt klinger af i den meget lange (+ 60 sek.) eftersmag.

Konklusion: Vinene fra Domaine Viret er enestående i Saint-Maurice. De er købt hos Vinspecialisten i Silkeborg til hhv. kr. 89,- (Energie Cuvée Yang) og kr. 139,- (Renaissance) hvilket forekommer mig at været meget fordelagtigt.

Jeg kan ikke mindes nogensinde at have købt en vin, alene fordi den var produceret på økologiske/biodynamiske principper, og jeg har da også fået øko-vine, som viste sig at være af ringe eller middelmådig kvalitet. Alligevel kan jeg konstatere, at jeg nu to gange indenfor godt en måned, har fået vine (Leon Barral og nu Domaine Viret) produceret på netop disse præmisser, der har vist sig at være i særklasse bedre end hovedparten af vinene i deres respektive lokalområder.
Det kan der selvfølgeligt være mange årsager til, men spørgsmålet kan da være værd at forfølge.

Yderligere - hvad ville der ske med vores måltider, hvis hovedparten af alle andre råvareproducenter gik til opgaven med bare det halve af Viretfamiliens engagement?