Arkiv for marts, 2008
Vinene lørdag aften var henholdsvis en flaske
- Nugan Estates, Manuka Grove Durif, 2003
samt en
- Parducci, Petite Sirah, 2003
Fælles for vinene er, at de er produceret på druen som kendes under navnene Durif, Petite Sirah og Petite Syrah.
Der har gennem årene, som det gælder mange andre druer, været tvivl om dens oprindelse og slægtskab med andre sorter. Den foreløbige sandhed om ovenståeden skulle imidlertid været udredt af en Carole Meredith i 1998, som i sin egenskab af biogenetiker ved ‘University of California, Davis’ gennem årelange studier slog fast, at Petite Sirah er identisk med Durif.
Som følge heraf må druen - uanset betegnelse - tilskrives Francois Durif, der var botaniker ved ‘Université Montpellier’ i 1870′erne. Dr. Durif skal her have arbejdet på at skabe en druesort, der var modstandsdygtig overfor plantesygdommen meldug. I sine bestæbelser herpå såede han frø af sorten Peloursin, som han bestøvede med pollen fra andre druer - herunder Syrah. Herved fremkom ovennævnte sort, som han registrede i sit eget navn i 1880.
Men hvorom alting er…
Vinen fra Nugan Estate er produceret på 100 % Durif fra Nuganfamiliens “Manuka Grove Vineyard”, som er beliggende i Riverina-regionen ca. 425 km nord for Melbourne i det australske New South Wales.
Druerne er maskinplukkede, delvist afstilkede og har undergået 10 dages fermentation på ståltanke ved 22 grader og manuel overpumpning af mosten hver 8 time. Efter endt vinifikation har vinen lagret i 16 måneder i 1 og 2årige “hogsheads” (volumen = 238.48 liter) af amerikansk og fransk eg.
Du kan desuden læse mere om Nugan Estate i nogle af mine ældre indlæg, via søgefeltet øverst til højre på siden.
Udseende: Klar, dybrød med violette reflekser.
Duft: Umiddelbar, kraftig med solbær, tranebær, marcipan, mint samt en smule citrus. Efter + 40 min. udbygges duften desuden med colavingummi, toffie samt et element af ymer/kærnemælk.
Smag: I begyndelsen fyldig frugt maskeret bag solide men meget glatte tanniner, der efter 30-60 min. bløder op til fordel for solbær i rå mængder, der fortsætter ud i den meget lange finish.
Konklusion: Super ekstrovert frugtbombe på kanten til det ekstravagante. En solid pleaser med stor fylde, fin kompleksitet og god balance. Købt for 1½ år siden i SuperBest til kr. 99,- mod normalt kr. 149,- hvilket nu viser sig, at have været et godt køb.
Og til den anden flaske…
Parducci Wine Cellars er grundlagt af Adolph Parducci, der sammen med sin familie ankom fra Toscana til Mendocino, Californien i 1912 og som her etablerede sig med egen vinmark første gang i 1921. Siden i 1932 byggede Adoph og sine nu 4 sønner en vingård, og påbegyndte produktionen af vin under eget mærke.
Gennem de sidste årtier er vinbruget efterfølgende blevet drevet af Adolphs søn John A. Parducci, der imidlertid (i 1996) solgte firmaet, der efter endnu en handel overgik til ‘Mendocino Wine Growers’, der ejer og kontrollerer en lang række vinbrug i regionen.
Aftenes vin er produceret på 88 % Petite Sirah (Durif), 8 % Syrah og 4 % Zinfandel høstet i områderne Lodi (San Joaquin County) og Upper Mendocino Valley.
Efter endt vinifikation har vinen lagret i 18 måneder på henholdsvis 77 % amerikanske og 23 % franske fade af uoplyst alder og størrelse.
Udseende: Klar, dyb rødviolet.
Duft: Umiddelbar, middelfyldig med røde bær, skovbund og mandelessens. Efter + 60 min. tiltagende frugt i forening med viol/honning samt et ‘grønt element’ som bladselleri og grøn peberfrugt.
Smag: I begyndelsen ret tør og let adstringerende med et element som sæbe. Siden efter + 30 - 45 min. er sæbeelementet (heldigvis) forsvundet til fordel for tiltagende frugt med sorte bær og tobak, en let syre og nu bløde tanniner.
Konklusion: Solid madvin, med en profil der minder mere om Rhône (sydlig) end Californien. Købt hos HBL Vine i Silkeborg til kr. 89,- hvilket forekommer mig at være i overkanten.
Aftenens vin var en flaske
- Erik Banti, Toscana IGT, Annosesto Poggio Maestrino, 2004
Erik Banti er opvokset på sine forældres vingård ‘La Braccesca’ i Montepulciano, og har som fornavnet indikerer en nordisk forbindelse i kraft af sin danske mor. Efter en særdeles varieret karrierer (som kan læses i Vinavisens udmærkede blå bog) købte Banti jord i Scansano, Toscana, og var i 1981 klar med første årgang under eget navn.
Siden har Erik Banti haft succes og har bl.a. som den første i lokalområdet produceret vin, der har opnået at score 3 glas i Gambero Rosso.
Aftenens vin er navngivet lidt kryptisk, ja måske endog en kende krukket.
Første årgang (1997) blev således tildelt navnet “Annoprimo” - “første år”, mens det følgende års vin i samme opsætning ikke overraskende fik navnet “Annosecondo” - “andet år”.
Som følge af denne logik (+ nogle år hvor vinen ikke blev produceret), nåede Banti så i 2004 til sjette årgang med deraf følgende benævnelse “Annosesto” eller “sjette år”.
Ud over ovenstående bærer vinen tillige - i modsætning til de første årgange - navnet på et stykke jord (Poggio Maestrino) ved Montiano, som Banti erhver- vede sig tilbage i 1999/2000.
Poggio Maestrino er på 17 ha. og siden tilplantet med hovedsageligt Sangiovese. Der er tale om en mark, som Banti nærer store forhåbninger til på sigt, og hvorfra en uoplyst andel af vinens druer nu kommer.
Vinens druesammensætning varierer fra år til år, men for Annosesto’s vedkom- mende drejer det sig om et mix. bestående af 60 % Sangiovese Grosso, 30 % Merlot og 10 % Cabernet Sauvignon med et udbytte på max. 2 kg druer pr. vinstok. Vinen er efter endt forgæring lagret 1 år på ståltanke efterfulgt af 16 måneder på nye barriques af Allier og Nevers eg. Vinen er ikke filtreret forud for påsætning på flaske.
Udseende: Klar, middeldyb/dyb rubinrød.
Duft: Umiddelbar med blomme, kirsebær/kirsebærkærner, vanilje og en smule muld. Efter > 1 time øges frugtfylden og suppleres med noter af svesker, abrikos og en smule papaja.
Smag: I begyndelsen præget af røde bær, tydelig frugtsyre og silkebløde tanniner. Efter + 30 min. desuden fedmefyldt sveskejuice/rosin og tranebær samt en lang mineralsk- og lakridset eftersmag.
Konklusion: Flot vin med god koncentration og en smuk kompleksitet, der vokser betragteligt i glasset over mere end en time. Købt for ca. ½ år siden i SuperBest til 2 flasker for kr. 250,- mod “normalt” kr. 169,- pr. flaske.
Til tilbudsprisen er der tale om et fint køb, mens “normalprisen” forekommer mindst 30 kr. for høj.
Efter at være kommet hjem fra en sammenkomst hos Majbrit, slog vi proppen af en gammel kending. En flaske
- Il Pastore di San Giuliano, Rosso di Sicilia IGT, 2005
Du kan læse indlægget af 11. december 2006 og/eller søge på producenten i søgefeltet til højre (øverst på siden), hvis du vil se lidt baggrund om vinen eller Peter Vinding-Diers, der har lavet den.
Udseende: Klar, dyb rubinrød med violette reflekser.
Duft: Umiddelbar kraftig med læssevis af toffie. Efter 30 - 45 min. transformeres det oprindelige indtryk til noter af kirsebær, flødechokolade, disket mint og en smule citrus.
Smag: Sorte bær i rå mængder, solid frugtsyre og let adstringerende tanniner, der udblødes over + 40 min. (uden dog at blive tandløse) og fortsætter i en lang mineralsk eftersmag.
Konklusion: Købt til kr. 99,- i december ‘06 hos Fleggaard (Harrislee, syd for grænsen). Forekom dengang særdeles lukket, men har nu udviklet sig til en kødfuld men stadig meget elegant vin, domineret af moden frugt og et meget velintegreret aftryk af eg.
Der er ikke tale om en topvin - men hold kæft hvor er det godt håndværk. Jeg har sjældent (aldrig !?!) fået bedre vin med Nero d’Avola i hovedrollen, og prisen på de små 100 kr. er fundet. Kan du finde nogle flasker til max. kr. 150,- vil jeg stadig finde prisen ok.
En af vinene i fredags var fra min udmærkede kollega Kim, der havde hjembragt den fra sommerens tur til Sydfrankrig. En flaske
- Domaine La Linquière, AOC Saint-Chinian, ”Le Chant des Cigales” 2005
Domænet ejes af Robert Salvestre og er beliggende i den østlige udkant af byen Saint-Chinian, godt 30 km. nord for Narbonne. Her dyrker han sammen med sønnerne Luc og Pierre i alt 17 ha. vinmarker, og har i den forbindelse gennem de seneste år høstet stor anerkendelse for sine vine.
Anerkendelsen er bl.a. tilflydt familien i form af Landbrugs- og Fiskeriministeriets (Ministère de l\’Agriculture et de la Pêche) guld og sølv medaljer i årene 2003, 2004, 2005, 2006 og 2007 samt højeste anprisning i form af prædikatet ” Coup de Coeur” i guiden ”Le Guide Hachette Des Vins” i 2006 og 2008.
Vinen, som bærer det poetiske navn ”Cikadernes sang”, er produceret på 70 % Syrah, 15 % Mourvèdre og 15 % Carignan. Der er høstet med håndkraft, og efter endt vinifikation har har vinen lagret i 10 måneder på nye og nyere franske barriques.
Udseende: Klar, middeldyb/dyb rødviolet.
Duft: Umiddelbar, ret kraftig med sorte bær, en smule viol og friskkværnet hvid peber. Efter + 30 min. tiltagende med noter af læder og timian samt en smule røg.
Smag: I begyndelsen (nydekanteret og ved 16 grader) rank frugt, god syre og et let adstringerede taninbid. Efter 30 – 45 min. øges frugtfylden, men ledsages nu af kraftige elementer af tobak og cedertræ samt et diskret lag tjære (hvis man da kan forestille sig tjære som noget, der kan optræde diskret?) i den pænt lange eftersmag.
Konklusion: En rigtig god vin, med god koncentration og kompleksitet, der bestemt kan drikkes nu – men også fint vil kunne profitere af et (par) år i kælderen. Meget interessant at se hvordan vinens præg skifter fra nærmest frugtig/frisk, til meget maskulin og karakterfuld. Skulle jeg gætte på vinens pris burde den ligge på 10 – 13 € på åstedet. Er det tilfældet så køb nogle flere Kim.
Vinen søndag aften var en flaske
- Château Meyney, Cru Bourgeois Saint-Estèphe, 1996
Château Meyney er beliggende i apellationen Saint-Estèphe nær Gironde-floden og fremstiller vin fra 51 ha. vinmarker, der grænser op til Château Phélan-Ségur (Cru Bourgeois Exceptionnel) og Château Montrose (2. Cru).
Château Meyney, hvis historie kan føres tilbage til 1700-tallet, ejes af konsortiet Cordier Mestrezat i Bordeaux, som desforuden driver Château Grand Puy Ducasse i Pauillac, Château Rayne Vigneau i Sauternes, Château Blaignan og Château Plagnac i Médoc, Château Lamothe Bergeron i Haut-Médoc - med tilsammen 373 ha. vinmarker.
Aftenens vin er produceret på 70% Cabernet Sauvignon, 24% Merlot, 4% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot fra gennemsnitligt 35 år gamle stokke. Vinen er efter endt vinifikation lagret i 20 måneder på fade af fransk eg - heraf 70-90 % nye. Produktionen angives til 30.000 kasser pr. år fordelt på ca. 24.000 kasser Château Meyney og 6.000 kasser af andenvinen Prieur de Meyney.
Udseende: Klar, middeldyb/dyb rubinrød med en rødviolet kerne.
Duft: Umiddelbar ret kraftig med jordbær, tobak, læder og en smule ymer. Efter 45-60 min. tiltagende med stadig kraftigere islæt af toffee.
Smag: Solid frugt, rank syre og glatte tanniner efterfulgt af en lang lakridset eftersmag. Efter + 1 time tiltager frugtfylden og den lakridsede finish.
Konklusion: Flot moden Bordeaux med god koncentration, kompleksitet og meget fornem balance. Vinen er udviklingsmæssigt på toppen - og vil givet holde sig der i adskillige år endnu. Købt på auktion for et par år siden til små 130 kr. pr. flaske hvilket er fundet. Vinen sælges stadig i årgang ‘96 hos Philipson Wine til kr. 299,- pr. flaske ved køb af 12, hvilket jeg dog næppe selv vil være villig til at erlægge.
- Château Margaux, 1. Cru AOC Margaux 1975
For en del år siden købte jeg tre flasker af aftenens vin på auktion til et (for Château Margaux) meget beskedent beløb.
Vinen viste sig dengang overraskende god, selv om det stod klart, at den sidste flaske ikke skulle gemmes yderligere.
Sådan gik det så ikke. Tidspunktet kom ligesom bare ikke - før nu i går.
Udseende: Klar, middeldyb rustrød med orange reflekser.
Duft: I begyndelsen noget skummel med klam kælder og fugtig jord. Efter godt en time optræder desuden en smule sødmefuld frugt i små glimt.
Smag: Ligeledes domineret af tung fugtig jord - som nordvendt mose i 30 centimeters dybde.
OK - hvor svært det end er at indrømme, så er vinen altså afgået ved døden!
Dag 2 - efter mere end 18 timer på halvfyldt karaffel
Duft: Damn….hvad sker der. Det jordslåede element er reduceret til en smule skovbund/svampe og overdøves nu af en let men destinkt tone af jordbær, hindbær suppleret med brun farin.
Smag: Skovbund, røde bær, rank syre og stadig ganske let adstringerende tanniner samt en lang mineralsk eftersmag.
Konklusion: En forunderlig oplevelse, af en stor vin fra et beskedent år, der skulle have været drukket for flere år siden. Alligevel er det helt evident, at vinen stadig efter mere end 32 års lagring rummer kvaliteter, der kan frisættes ved tilførelsen af livgivende ilt.
Ud fra en gastronomisk betragtning kan det selvfølgeligt ikke bruges til noget, men som vininteresseret var det en oplevelse.
