Arkiv for april, 2008
Vinen fredag aften var en flaske
- Château des Estanilles, Faugères AOC, Cuvée Prestige 2001
Du kan søge en smule baggrundviden om producenten og dennes basisvin “Tradition” i mit indlæg af 7. november 2007.
Herefter direkte til aftenens vin:
Cuvée Prestige er produceret på et blend bestående af henholdsvis 50 % Syrah, 20 % Grenache, 20 % Mourvèdre og 10 % Cinsault. Efter endt vinifikation har andelen af Syrah, Mourvèdre og Cinsault lagret i 12 måneder på barriques af uoplyst alder, mens Grenachen har lagret på ståltanke. Vinen er ikke filtreret forud for flaskning.
Udseende: Klar, middeldyb/dyb rubinrød med et violet stik.
Duft: Umiddelbar, kraftig i begyndelsen præget/domineret af animalske noter (stald). I løbet af den næste time markant stigende sødme med dyb fuldmoden frugt (blåbær, hyldebær og tørrede kirsebær), kanel og peber samt et let sæbeparfymeret indslag (hvilket forekommer langt mere behageligt i virkeligheden, end det ser ud nedfældet på tryk).
smag: Kraftig, tør præget af frugt og en let syre under meget kraftige, men behageligt modne tanniner - klingende af i en ret lang tør finish.
Konklusion: Dyb og koncentreret madvin, som på trods af sin alder kun modvilligt afslører sin ret store kompleksitet. Vinen har saft og (navnligt kraft) til at følge selv de tungeste retter, så på mange måder appelerer den måske mere til vinterkøkkenet med simrende bagfjerdinge og kilovis af rodfrugter, end til det vi skal spise over det kommende halve år. Det betyder imidlertid ikke noget, da eventuelt resterende flasker sagtens klarer en eller flere “oversomringer”.
Købt i SuperBest til kr. 425,- for 6 flasker, hvilket er et rigtig godt køb.
Vinen lørdag aften var klassisk. En flaske
- Domaine Andre Brunel - Les Cailloux, AOC Chateauneuf-du-Pape, 2001
Les Cailloux betyder ’små sten’, og refererer til de (ikke særlig små) rullesten “cailloux roulés”, der dominerer markerne mange steder i Chateauneuf-du-Pape. Stenene akkumulerer solens varme om dagen og afgiver den siden til vinstokkene om natten, når temperaturen falder.
Domaine Andre Brunel - Les Cailloux ejes og drives af ægteparet Lucien og André Brunel, der er tredie generation på stedet, der blev grundlagt i 1919. Hovedkontoret er i byen Chateauneuf-du-Pape mens gærings- og flaskekældre er fordelt over en række andre lokaliteter i området. Domænets 80 ha. vinmarker omfatter godt 20 ha. spredt over flere parceller i Chateauneuf-du-Pape og de resterende 60 (hvoraf de 40 ha. er nyerhvervede) på andre jorde rundt om i Vaucluse.
Les Cailloux er Brunels standard Chateauneuf, produceret på 65% Grenache, 20% Mouvedre, 10% Syrah og resten fordelt på andre druesorter. Vinstokkene der leverer druerne har en gennemsnitsalder, der nærmer sig 60 år. Efter endt vinificering, som foregår traditionelt, lagres Syrah og Mouvedre bidraget på 1-3 år gamle egefade, mens Grenachen friholdes fra trækontakt. Vinen fremstår ufiltreret.
Udseende: Klar, knap middeldyb teglstensrød.
Duft: I begyndelsen middelkraftig med noter af sorte moreller, kirsebær og valle. Siden i løbet af et par timer på karaffel/i glasset tiltagende sødmefuld frugt nu også med indtryk af blåbær, sød lakrids, friskkværnet sort peber, bacon samt et grønt islæt som kløver eller skovsyre.
Smag: Middelkraftig/kraftig og i begyndelsen præget af en lidt stram frugt, en smule skovbund, god syre og ret kraftige let adstringerende tanniner. Efter et par timer stigende sødme nu med frugtkompot kombineret med et mineralsk lag - som galvaniseret jern/zink - der fortsætter ud i den pænt lange eftersmag.
Konklusion: Brunels Les Cailloux er inkarnationen af en klassisk rød Chateauneuf-du-Pape - eller måske snarere - en klassisk fransk vin. Vinens betydelige kompleksitet, flotte balance og elegance bevirker, at den stilmæssigt mest af alt leder tankerne i retningen af Bourgogne.
Vinen er købt på auktion til kr. 160,- pr. flaske hvilket jeg anser for, at være særdeles rimeligt.
Vinen fredag aften var en flaske
- Château Thuerry, VdP du Var, L’exception 2004
Domainet Thuerry er et velvoksent foretagende med mere end 340 ha. marker omkring landsbyerne Villecroze, Flayosc og Tourtour i området Provence-Côte-d’Azur godt 50 km. vest for Cannes.
Vinbruget bærer præg af en gennemgribende produktionsudvikling. Der er således gennem de seneste 10 år investeret kraftigt såvel i omlægning og nyplantning af markerne, som i produktionsfaciliteterne på domænet.
Bl.a. har man i år 2000 bygget en ny vinkælder på 2.200 m2. Kælderen er bygget ind i et bakkedrag og dækket med 2-3 m jord for at sikre konstante temperatu- rer året rundt.
Lidt om vinens formelle klassificering
Vinene fra Provence-Côte-d’Azur fik så sent som i 1999, sammen med områder- ne ‘Rhône-Alpes’ og ‘Korsika’ fællesbetegnelsen ‘Vin de Pays Portes de Méditerranée’ hvorunder hører underområderne:
- Vin de pays d’Aigues (Département Vaucluse)
- Vin de pays des Alpes-de-Haute-Provence (Département Alpes-de-Haute-Provence)
- Vin de pays des Alpes-Maritimes (Département Alpes-Maritimes)
- Vin de pays d’Argens (Département Var)
- Vin de pays des Bouches-du-Rhône (Département Bouches-du-Rhône)
- Vin de pays des Coteaux-du-Verdon (Département Var)
- Vin de pays des Hautes-Alpes (Département Hautes-Alpes)
- Vin de pays des Maures (Département Var)
- Vin de pays du Mont-Caumes (Département Var)
- Vin de pays de la Petite-Crau (Département Bouches-du-Rhône)
- Vin de pays de la Principauté-d’Orange (Département Vaucluse, område omkring byen Orange)
- Vin de pays des Sables-du-Golfe-du-Lion
- Vin de pays du Var (Département Var)
- Vin de pays du Vaucluse (Département Vaucluse)
Aftenens vin er således klassificeret som Vin de Pays du Var, hvilket betyder, at vinen er en lokalvin fra et afgrænset området (Vins de Pays Departmentaux) i departementet Var.
Vinen er produceret på 70 % Cabernet Sauvignon og 30 % Merlot. Der er høstet med håndkraft, hvorefter druemosten er vinificeret separat ved en kombination af koldblødning og lang gæring ved 32ºC. Efter vinificeringen har Cabernet’en lagret i 12 måneder på egefade, der udskiftes med en tredjedel årligt, mens Merlot’en har henslæbt tiden på tanke af rustfrit stål.
Slutteligt er vinene blandet og har efterfølgende lagret på egefade af uoplyst beskaffenhed i et ligeledes uoplyst tidsrum.
Udseende: Klar, middeldyb rødviolet.
Duft: I begyndelsen en smule svovlet. Efter + 40 min. tiltagende med blomme, tobak og bacon som efterfølgende udbygges og suppleres med noter af vanilje, solbær og en let blomsterduft.
Smag: Sammensat kompot af mørk og fuldmoden frugt, en let syre og kraftige men glatte tanniner. Efter + 60 min. transformeres frugten og bliver sødere og en smule syrlig som solbær/kirsebær i kombination med sorte hyldebær. Smagen klinger efterfølgende ud i en ret lang mineralsk og let engelsk-lakridset finish.
Konklusion: Kraftig, maskulin og fint facetteret vin, med klare referencer til Bordeaux. Vinen er købt hos Kældervin i Odder, og jeg må desværre indrømmer ikke at kunne huske prisen. Kvaliteten fornægter sig imidlertid ikke, og skulle uden videre kunne bære en pris på op imod de kr. 130,- hvis jeg skulle vove pelsen og give et kontant bud.
På trods af vinens gode kvalitet, vil jeg ikke angive en eventuel anbefaling, da en sådan altid må forudsætte at kvaliteten holdes op mod en pris.
Da jeg i den sidste tid ikke lige har kunnet finde ro og lejlighed til at få skrevet, blive nedenstående indlæg en samlet præsentation af tre vine fra samme hus - drukket over et par dage.
Vinen lørdag aften i sidste uge var en flaske
- Cantina Vignaioli, Barbaresco DOCG, Marcarini 2004
Kooperativet Cantina Vignaioli Elvio Pertinace er beliggende nær landsbyen Treiso ca. 4 km. øst for Alba, Piedmonte. Virksomheden er grundlagt i 1973 af en kreds bestående af 13 vinbønder og med en Mario Barbero som stedets første præsident.
Siden grundlæggelsen er antallet af leverandører blevet udvidet, og kooperativets faciliteter løbende blevet udbygget med stål- og betontanke samt flaskekælder, så kapacitenen nu andrager 3000 hl. og produktionen er på 2400/2500 årlige hl. vin.
Aftenens vin er produceret på 100 % Nebbiolo fra marken ‘Marcarini‘, der er på små 2 ha. og beliggende en lille kilometer nord for Treiso. Efter overstået vinifikation er vinen modnet på henholdsvis mellemstore slovenske egefade og små franske fade af uoplyst alder og i et ligeledes uoplyst tidsrum.
Udseende: Klar, middeldyb teglstensrød.
Duft: Umiddelbar, middelkraftig med et let animalsk anstrøg samt kirsebær, hindbær, (the?) og roser. På andendagen væsentlig kraftigere med rød bærkompot og nu meget distinkt islæt af roser.
Smag: I begyndelsen præget af røde bær og frisk syre maskeret under kraftige men kun let adstringerende tanniner og fulgt op af en ret lang lakridset eftersmag. På andendagen nu præget af sødmefuld frugt, et mineralsk element, samme destinkte syre samt nu helt glatte tanniner.
Konklusion: Kraftig, elegant, velafbalanceret og umiddelbar ukompliceret vin, som - på trods heraf - først efter 24 timer på karaffel for alvor viser solid kompleksitet og dermed giver løfte om fremtidig storhed for den tålmodige.
Vinen er købt i SuperBest til en tilbudspris på kr. 129,- hvilket er ok, og som om et par år måske vil vise sig, at have været endog meget fordelagtigt. Normalprisen angives til kr. 199,- og vinen har desuden været udbudt til 2 flasker for kr. 300,-.
Denne zigzag prissætning har formentlig (forhåbentlig) nogle klare forretnings- mæssige fordele for SuperBest kæden - men det er sgu da irriterende.
Efter en kort men hektisk uge blev det torsdag aften, og hermed udsigt til tre sammenhængende fridage og et par flasker
- Cantina Vignaioli, Barbaresco DOCG, 2001
- Cantina Vignaioli, Barbaresco DOCG, 2004
Der er tale om Cantina Vignaioli’s standard Barbaresco i to årgange. Vinene er som den foregående produceret på 100 % Nebbiolo, men derudover har der ingen produktionsoplysninger været at finde.
Årgang 2001 foreligger med to etiketter, hvor eneste forskel er angivelsen af alkoholindholdet til henholdsvis 14 og 14,5 % alkohol. Om vinen i flaskerne reelt er forskellig ved jeg ikke, men uanset hvad, valgte jeg den mest alkoholtunge.
Årgang 2004 er opgivet til 14 %.
Herefter direkte til sagen…
2001
Udseende: Klar, middeldyb teglstensrød.
Duft: Umiddelbar, kraftig med roser, kirsebær, let jordbær og brun farin. Efter + 45 min. tiltagende opulent med kirsebærmarmelade, marcipan/kirsebærkærne og en smule spearmint.
Smag: Kraftig med røde bær, distinkt syre og et middelkraftigt tanninattack afsluttende i en pæn lakridset finish.
2004
Udseende: Klar, knap middeldyb teglstensrød.
Duft: I begyndelsen let med blomme, kirsebær, et let støvet islæt samt brændenælde. Efter + 15-25 min. tiltagende frugtsødme og en smule salmiak lakrids.
Smag: Middelkraftig, lidt spids med let frugt og solide noget adstringerende tanniner. Efter + 40 min. vinder frugten mere terræn på bekostning af tanninerne, der dog stadig blider en smule fra sig.
Konklusion: 2001′eren er solid og nærmest indsmigrende - i det omfang man kan bruge denne betegnelse om vine lavet på Nebbiolo. En vin med solid koncentration, god kompleksitet og balance. Vinen er flot nu, men har bestemt såvel frugt som tannin nok til adskillige års fortsat lagring, hvilket den uden tvivl vil kunne vinde yderligere på.
Årgang 2004 er en velduftende, middelkraftig vin, der dog desværre taber højde rent smagsmæssigt. Vinen forekommer en smule off balance, da den mangler krop/frugt til at matche den ret markante syre.
For begge årganges vedkommende gælder, at de er købt i SuperBest til kr. 79,- mod fuldprisen på kr. 129,-.
Årgang 2001 vil stadig være et godt køb til fuld pris, mens den yngre søster efter min ringe mening ikke kan siges, at være mere end de tilbudsnedtvungne 79 kr. værd.
Aftenens vin var en flaske
- Fontanafredda, Barbera d’Alba DOC, Briccotondo, 2006
Fontanafredda, som betyder “Den kølige Kilde”, er beliggende centralt i Serralunga, Piedmonte. Der er tale om en historisk ejendom, al den stund at huset frem til 1860 var ejet af den Sicilianske konge Vittorio Emmanuel II. Huset fungerede dengang som jagtslot, og først nogle år efter at Vittorio afstod stedet til sin elskerindes søn Emanuele Guerrieri, Greve af Mirafiori, tog vinproduktionen på stedet sin begyndelse.
Der er så løbet meget vand gennem Gudenåen siden, og Fontanafredda har gennem mere end 75 år været ejet af banken, der i dag bærer det mundrette navn “Monte dei Paschi Banking Group”. Man producerer ikke alene vin fra Fontanafreddas egne 90 ha. men også i mindre omfang på indkøbte druer. Gennem de seneste år er såvel produktion som markedsføring blevet trimmet betydeligt, hvorved husets omdømme gradvist er vokset.
Fontanafredda producerer alle områdets vintyper, og er mest kendt for sine enkeltmarks Barolo’er.
Aftenens vin er produceret på 100 % Barbera, høstet i Monferrato og Langhe med et udbytte på 60 hl. pr. ha.
Vinen er fermenteret på ståltanke i 6-7 dage ved 23-25°C med løbende overpumpning af “hatten” med henblik maksimering af ekstrakt, tannin og farve. Efter endt alkoholisk gæring har vinen undergået malolaktisk “gæring” på betontanke. Slutteligt har vinen lagret i 5 måneder på små fade af fransk- samt store fade af slovensk eg - af uoplyst alder.
Udseende: Klar, middeldyb rubinrød med violette reflekser.
Duft: I begyndelsen meget lukket. Først efter ca. 60 min. giver vinen efter og afslører noter af blomme, kirsebær og mørk chokolade.
Smag: Ret kraftig og fra begyndelsen ligeledes med elementer af blomme/sure kirsebær, god syre og let adstringerende tanniner. Efter 30-45 min. let tiltagende sødme med en smule marcipan og en middellang finish med syrlig frugt og lakrids i forening.
Konklusion: Velbygget men lige knapt moden vin, med god koncentration og dybde. Vinen fremstår som nævnt noget lukket, men har givet kvaliteter som et år eller to i kælderen vil bringe for dagens lys.
Købt i Kvickly til en pris af kr. 100,- for to flasker mod “normalt” kr. 79,- pr. flaske. Normalprisen forekommer ok, og om tilbudsprisen kan man roligt anvende den jyske term: “fornuftig”.
Vinen lørdag aften var en flaske
- Ben Glaetzer, Barossa Valley Shiraz/Grenache, Wallace, 2006
Familien Glaetzer udvandrede fra Brandenburg i Tyskland til Barossa Valley i Sydaustralien i 1888, og skal angiveligt være blandt de første vinbønder registreret i regionen. Familiens aktuelle vinmæssige historie begynder imidlertid først i 1995 hvor ægteparret Collin og Judith Glaetzer sammen med deres tre sønner etablerede Glaetzer Wines ca. 40 km nordøst for Adeleide, for året efter - i 1996 - at lancere de første vine produceret under eget navn.
Siden har tingene udviklet sig, så familien nu nærmest fremstår som en klan af winemakers - heraf 5 alene blandt børn og svigerbørn.
Aftenens vin er produceret af Collin og Judiths yngste søn Ben, som foruden sit engagement i Glaetzer Wines også superviserer produktionen hos vinhusene Heartland Wines (Limestone Coast og Langhorne Greek) og Mitolo (McLaren Vale).
Vinen er produceret på druer fra Glaetzers marker i Ebenezer distriktet (i den nordlige del af Barossa Valley) i et mix. på 70 % Shiraz og 30 % Grenache fra gennemsnitligt 60 år gamle vinstokke. Vinen er forgæret på ståltanke, og har efterfølgende tilbragt 14 måneder på 3. og 4. års fade af fransk og amerikansk eg.
Udseende: Klar, middeldyb/dyb rødviolet.
Duft: Umiddelbar, kraftig med sød rød frugt og pebermynte. Efter 30 min. på karaffel fader duften imidlertid ud, og bliver nærmest ikke-eksisterende, for siden (efter yderligere 30 min.) at komme igen med noter af jordbær/frugtvingummi, et mineralsk element samt diskrete noter af oregano/mint.
Smag: Ret kraftig med røg, livlig syre og ligeledes markante men meget glatte tanniner. Efter + 30 min. uddybes smagen med syrlig frugt og lakrids/tobak i den ret lange eftersmag.
Konklusion: Frugt- og mineralsk domineret med solid syre og meget glatte tanniner. Vinen forekommer mig at have en nærmest ‘kølig’ stil, der leder mine tanker mere i retningen af det norlige Rhône end til Barossa Valley. Den kan bestemt drikkes nu, men vil givet i højere grad kunne frisætte sit potentiale efter yderligere 1-3 års lagring.
Vinen er købt hos HBL Vine i Silkeborg til kr. 129,- hvilket er i orden.
