Arkiv for marts, 2010
Her ved indgangen til påsken trak jeg proppen af en flaske
- Domaine Brusset, AOC Gigondas, Les Hauts De Montmirail 2005
Domaine Brusset er grundlagt af André Brusset tilbage i 1947 og drives nu af André’s søn Daniel og sønnesønnen Laurent. Man har hovedsæde ved Cairanne men producerer vin fra godt 87 ha. marker fordelt på flere appelationer heraf 19 ha. i Gigondas og 38 ha. i Cairanne.
Aftenens vin er produceret på et blend af 55 % Grenache, 25 % Syrah og 20 % Mourvedre manuelt høstet til et udbytte på 25 hl./ha. fra marker på solsiden af Dentelles de Montmirail. Der er ikke tilsat gær, og efter endt vinifikation har vinen lagret på franske barriques - heraf en del nye - i 14 måneder forud for aftapningen. Vinen fremstår ufiltreret.
Udseende: Klar, middeldyb, rødviolet.
Duft: Umiddelbar, ret kraftig med røn, boysenbær, toffie og en smule ymer. Efter + 60 min. tiltagende - nu suppleret med citrus og brun farin.
Smag: Kraftig og i begyndelsen tør med god syre og noget adstringerende tanniner. Efter en lille time på karaffel tiltagende sødme med blåbær/lakridsjuice, som følger ud i den pænt lange finish.
Konklusion: Kraftig og (efter grundig iltning) flot facetteret Gigondas af rigtig god kvalitet. Købt på domænet i sommeren 2007 for € 19,- hvilket er helt ok. Store Bob scorer vinen til 89p, hvilket efter min mening er lige tyndt nok.
En af vinene i fredags var en flaske
- Domaine Preignes le Vieux, VdP D’Oc, Petit Verdot 2007
Domaine Preignes le Vieux er et stort vinbrug med mere end 230 ha. marker, beliggende centralt i Languedoc mellem Montpellier og Narbonne. Domænet har været i familien Vic’s besiddelse i mere end 100 år og drives aktuelt af Bruno og Jérôme Vic.
Vinen er produceret på 100 % Petit Verdot høstet (55 hl./ha.) og afstilket maskinelt. Druerne har undergået maceration i 18 dage og efter endt vinifikation har halvdelen af vinen lagret på ståltanke mens resten har lagret på fade af uoplyst størrelse og alder i 18 måneder.
Udseende: Klar, dyb rødviolet.
Duft: Umiddelbar, kraftig med solbær, æble, bacon/røg og vanilje/viol.
Smag: Kraftig og i begyndelsen ret tør med god syre, noget adstrigerende tanniner og en kort engelsk-lakridset eftersmag. Efter en times tid bløder tanninerne noget op og frugten træder tydeligere igennem med indtryk i retningen af solbær og røn.
Konklusion: Frugtdomineret, en-dimensional og ret kompakt vin uden nævneværdig charme eller finesse. Købt hos HBL Vine i Silkeborg for kr. 99,- hvilket forekommer mig at være godt en tyver for meget. Da vinen imidlertid tydeligvis stadig er noget rå, skal jeg ikke kunne afvise, at et (par) år i kælderen vil kunne forbedre helhedsindtrykket.
En af lørdagens vine var en flaske
- Falesco Oro, Lazio Rosso IGT 2003
Vinen er fra Falesco’s marker i Lazio, Italien, importeret af Gobi Vin og solgt gennem SuperBest. Ifølge Gobi’s hjemmeside tilbage i 2006 hed det sig, at der var tale om første årgang af en ny vin fra Falesco. Siden har mixet af forskellige druesorter brugt i vinen varieret så meget fra år til år, at man vel nærmere må betragte Falesco Oro som et nyt brand og ikke en ny vin.
Falesco Oro 2003 er således produceret på 50 % Merlot, 25 % Canaiolo og 25 % Sangiovese, der efter vinificering er modnet på fransk barriques i 13 måneder. Heroverfor står så årgang 2006, som er lavet på 90 % Merlot, og 10 % Montepulciano - ligeledes lagret på franske barriques i ca. 13 måneder.
Men tilbage til årgang 2003:
Udseende: Klar, middeldyb/dybrød med teglstensrøde reflekser.
Duft: Umiddelbar, kraftig med sorte bær, vanilje, æble/kiwi, appelsinskal og en smule mynte suppleret et let røget/tjæret element.
Smag: Kraftig med solid frugt, lakrids, god syre, let adstringerende tanniner og en middellang tobakspræget finish.
Konklusion: Kraftfuld og duftmæssig kompleks vin, der stadig tåler flere år på langs i kælderen - uden dog formentlig at vinde yderligere herved.
Købt hos SuperBest til kr. 100,- hvilket jeg finder overordenlig fordelagtigt. SuperBest har gennem flere år angivet vinens normalpris til kr. 250.- hvilket den uendelige række af “tilbuds kampagner” har afsløret som absurd.
Eftertanke: Jeg har fulgt Falesco Oro 2003 siden april 2006, og resultaterne heraf kan ses, hvis du taster vinens navn ind i søgefeltet øverst til højre på siden. Som det fremgår, har jeg entydigt oplevet vinen som værende af høj kvalitet og rigeligt pengene (tilbudsprisen) værd.
Det skudsmål har der imidlertid gennem årene været meget delte meninger om. Jeg har således læst beretninger om, hvordan nogen har fundet vinen så voldsom, at man (to personer) ikke var i stand til at drikke en hel flaske hvorfor resten blev hældt ud. Andre, at de havde lyst til at hælde vand i vinen, og atter andre, der hævdede ikke at ville kunne skelne den fra 40 kroners vin i en eventuel blindsmagning.
Nu er smag og behag jo som bekendt forskellig og hvad angår vin gælder ingen facitlister. Alligevel må jeg indrømme, at omfanget af negative hype, der har været lige netop i forhold til Falesco Oro til stadighed har slået mig med dyb undren. Så hvis du har erfaringer med vinen - uanset hvilket og uanset årgang - skal du være meget velkommen til at lægge en kommentar.
Vinen fredag aften var en flaske
- Coudoulet de Beaucastel, AOC Côtes du Rhône 2005
Vinen er produceret af Château de Beaucastel der er beliggende nær landsbyen Courthezon godt 5 km. syd for Orange. Stedet har sit navn fra en Pierre de Beaucastel, der i 1549 købte en lade med et jordtilliggende og siden byggede et hus på stedet.
Efterfølgende er ejendommen vokset til godt 130 ha., ligesom den har skiftet ejere et antal gange op gennem århundrederne. Siden 1909 har 5 generationer af familien Perrin gjort vingården til det den er i dag - en af de absolutte topproducenter af Châteauneuf-du-Pape.
Man har desuden siden 1960′erne drevet jorden efter organiske principper under indflydelse af Steiners metoder, hvilket bl.a. indebærer, at der udelukkende gødes med naturgødning (en blanding af fåregødning og presserester fra forrige års høst) og forgæres med den gær, der er naturligt forekommende på druerne.
Aftenens vin er produceret på et blend af 30 % Mourvedre, 30 % Grenache, 20 % Syrah og 20 % Cinsault håndhøstet fra 30 ha. marker beliggende lige udenfor AOC Châteauneuf. Efter sortering har druerne ultrakort været udsat for opvarmning til 80 ° C efterfulgt af maceration i emaljerede kar i 12 dage og en tur i den pneumatiske presse. Efter overstået malolaktisk gæring er vinen blended og lagret i 6-8 måneder på store fade og foudres.
Udseende: Klar, middeldyb rubinrød med et let violet stik.
Duft: Umiddelbar let med roser, garrique og regnvåd asfalt. Efter + 60 min. kraftig tiltagende nu med blommer, kanel, the og røget flæsk.
Smag: I begyndelse knastør med engelsk lakrids i rå mængder suppleret med sure kirsebær, kraftig syre og let adstringerende tanniner. Efter + 60 - 120 min. tiltagende sødme og nu nærmest silkebløde tanniner.
Konklusion: Ren, stringent men lige knapt moden Côtes du Rhône med god kompleksitet og elegance. Købt for et par år siden hos Sigurd Müller Vinhandel i Aalborg for kr. 119.-. Nu har jeg ikke let til ærgelse - men jeg skulle altså have købt nogle flere…
Lørdagens vin var en flaske
- Nugan Estate, McLaren Parish Vineyard Shiraz, 2006
Vinen er produceret af Nugan Estate på 100 % Shiraz fra vinhusets 10 ha. store mark McLaren Parish i McLaren Vale, South Australia. Om produktionsvilkårene fremgår alene, at vinen efter endt vinifikation har tilbragt 12 måneder i et mix af nye og et årige fade af henholdsvis fransk og amerikansk eg.
Udseende: Klar, middeldyb/dyb rødviolet.
Duft: Umiddelbar kraftig med brombær, solbær og viol i forening med elementer af røg/tobak og en smule gummi (cykelslange).
Smag: Kraftig med fyldig frugt (sorte bær), toffie, kardemomme, et let anstrøg af citrus, solide men yderst civiliserede tanniner og en ret lang tjære/tobakspræget eftersmag.
Konklusion: Ren, cool Aussie Shiraz af nydelig kvalitet. Stigende kompleksitet efter + 3 timer på karaffel/i glasset peger i retningen af yderligere lagring i minimum et år. Købt i SuperBest for kr. 99,- for godt et år siden. Normalprisen angives til kr. 149,- hvilket i forhold til årgang 06 ikke er kan siges at være urimeligt.
En af vinene fredag aften var en flaske
- Eileen Hardy Shiraz, 1996
Vinen er produceret af vinhuset Thomas Hardy & Sons grundlagt af den engelske immigrant Thomas Hardy tilbage i 1876. I dag er huset en del af vinimperiet Constallation Wines Australia, der omfatter en lang række af vinhuse herunder Banrock Station, Chateau Reynella, Emu Wines, Stonehaven, Tintara m.fl. der producerer vine på druer fra snart sagt alle egne af Australien.
Aftenens vin, der er opkaldt efter en af Hardy-familiens fremtrædende kvindelige medlemmer, er produceret på 100 % Shiraz, høstet fra marker i McLaren Vale og Padthaway. Druerne er forgærede i åbne kar og kurvepressede på Hardys Tintara vineri, efterfulgt af to års lagring på et mix af nye og gamle fade af såvel fransk som amerikansk oprindelse.
Udseende: Klar, dyb rubinrød.
Duft: Let til middelkraftig med boysenbær, solbærblade og mynte/eukalyptus kombineret med et medicins element i retningen af kamfer og brune gammeldags plastre.
Smag: Middelkraftig med sorte bær, mørk chokolade, mynte en ret markant syre, bløde tanniner og en ret lang frugtpræget eftersmag.
Konklusion: Vinen er stærkt på retur og skulle ret beset have været drukket for et par år siden. Den smager ganske vist stadigvæk godt, men har mistet hovedparten af fordums opulente kvaliteter uden at have fået noget andet (positivt) i stedet. Den er købt i den lokale Kvickly for ca. 10 år siden på tilbud for lige godt hundrede kr. pr. flaske. Siden er prisen kun gået en vej, og sidst jeg så Eileen Hardy Shiraz til salg var for få år siden på Nettorvet til en pris på ca. kr. 500,-.
